Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinclars Død. 273
(undtagen Maanens Ugle og de Øgler,
som slæbe sig kun under Nattens Stjerne)
er Legemet, som viser Hjernens og
de ædle Livsorganers Virken, i
den hele Menn’skeclasses Dagværk; og,
i Dyreverd’nens Sværmen, Blodets og
de mindre ædle Safters Løb.
Sinclar.
Ret! Ja
mit Dagværk er fuldtfærdigt.
Lady Sinclar.
Naar da først,
i Samklang, Sjel og Legeme har fuldt,
til fælleds Væxt, en Dag fordøjet: synker
den Første mat i Drømmeverd’nen hen,
hvor Alt er omvendt, saa den svæver der
blandt Træer med Guldfrugt, rosenrøde Bark
og ravnesorte Mennesker — liig Solen,
naar Skotlands iisgraaelokk’de Fjelde, som
paa Atlasnakke, har den løftet bag sig,
saa gaacr den søvnig, farvet mat som Kjortlen
af Kampen levnet paa en Valplads og
af mangen Pladskregn bleget, drømmende
først mellem brune Esqvimoer, over
Amerikas Heder, saa blandt Indianer,
saa sorte selv mod Natten som en Taage,
der driver over Morg’nens lyse Ansigt
som Vredestræk. Da er det Tid at sove:
da kan det store Legem, Dyreverd’nen,
sig sammenrulle, da paa bedre Kræfter
de ædle Dele — hvide Mennesker —
i Slummer übevidste sanke, medens
de Nerver, som, ved Lidenskabers Tryk
og kaad Indbildnings Aande, skjælve — hine
natsorte, abelige Indianer —
Digterverker L 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
