Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Digterverker.
end vaage, vakte ved det svage Lys,
som Sjelen i sin Slummer spreder, lige
den Sværm af Drømme, hvormed Sjelen leger
jo hver Nat hos hvert Menneske, naar ei
den Kraft har til paa Dagens sande Ting
at virke længer. Og, hvis end en Ulv
paa nordisk Hede kløver Mulmet med
et hylledsaget Spring; hvis Hunden vækker
en bange Fugl fra Grenen, og med Gjøen
den vide Nat opfylder, er det kun
— thi Dyrene er kun det store Legems
Blodkar og Sener — som en Muskeltrækning
isøvne. Seer du nu, min George,
en enkelt Nerve og — i Solens Legem,
de tusind Væs’ners Verden, er du denne
kan ikke sove ene.
Sinclar.
Jeg — det er din Mening —
kan ikke sove nu, fordi du synger
og dandser over Gulvet med din Harpe,
fordi nu Tudsen sover, og paa Gaden
— ja vel i halve Verdens Gader —
i Aberdeen, i dette Øieblik,
Alt tumler sig imellem Stank og Skrigen.
Kort sagt: det er ei Tid . . Ha du min Gud!
det er ei Tid? O lad mig sove nu
omkaps med mine Fædre og det Sværd,
som sover der paa Væggen.
Lady Sinclar.
Solen leer
— Det har jeg sagt, om BorgemestVen af
vort Edinburg sin tykke Mave lukker
til Søvn i Lænestolen, høilys Middag.
Men, naar den seer en Yngling Rosenkinden,
mens denne feirer en Skjærsommermorgen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
