Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.292
Levvel! Den gamle Willie Wilkins boe
hos Dig herhjemme, som en Drage ved
min bedste Skat. Men, har Du bedre Lyst,
saa er vor Tantes Dør i Aberdeen
vidaaben, naar du banker, sikkert lukt,
naar Du er inde.
Lady Sinclar.
Du tilmaaler
et Dronningliv saa frit og übehersket.
[griber i en begeistret Stemning Accorder paa Harpen.)
Kommer du til Norrig, jeg siger forsand,
ret aldrig du kommer tilbage!
Sinclar.
Hvi spaaer du mig Ulykker? O borthex
Ei SindarS Mod. (En Sækkepibe høres.)
Eihollah! Sækkepiben
til Bannerets Suk i Vinden svarer med
et halvdeels lystigt, halvdeels sorgfuldt Skrig.
Hvormange er der i min Klinges Kjølvand?
Hærolden.
Med Eders Clan sex hundred1 Negle til
i Norges Indvold rode.
Sinclar.
Nu, jeg fører
sex hundred’ ikke hjem; men hvo der kommer
har stærk’re Arme, mere hærdet Mod,
og Minder, som kan foresynge Modet
ret mangen Daad. Og hvem, som ikke kommer
han bli’er en tvungen Gjæst i Fiendeland,
som maa ham laane Bolstre til hans Drøm,
den lange, om hans Daad, som Helten ei
i Graven glemmer, liig den Digter, der
ved Nattelampen skriver Vers og følges
af Tanker, fødte frem af Digtet, langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
