Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinclars Død. 293
i Søvnen. Thi hiin Helt indslumred jo,
imens han skrev i Fiendebryst og Pande,
med Purpurskrift, sin egen Epopé.
(Sinclar og Hærolden med Følget gaae.)
Lady Sinclar (hæftig bevæget slænger Harpen bort.)
Gaa! glem din Faders Aske! Spot din Ære,
idet du jager efter fremmed Konges
Æres Skygge! Glem din Søster, som
sin Vaar og Rang med Suk kan feire under
sin Faderbanes Saale, mens sin Skulder
han dækker med min ran’de Odel! Ha
din Meeneed, George, gjør din Søster, som
erindrer den Naturens Eed, som blander
sig i ulykkelige Børns de første Raab,
indfletter sig i Drømmen, smelter sig
i Andagtsbønnens Glød, den: hvile ei
før Odelsgods, de Enge, Fædre pløjed,
de Skove, Fædres Jagtlyd fyldte, rives
af Røvrens Klo — din Meened gjør din Søster
— o Sinclar, George — til din onde Engel.
Klart Anelserne sukke: sidste Sinclar
ifra den Grav, som fylder med sit Muld
hans Faders Banesaar, mens Mordren ruger
med Sværd i Skeden, næsten glemmende,
at det har drukket Blod af Sinclars Hjerte . .
saa rolig ruger paa hans Eiendom,
for aldrig hjem at komme mere iler.
Og: sidste Sinclar flygter fra sit Løfte
— at hæve, naar hans Kraft i Hjemmet voxed’,
sig Selv som Stammens sidste Qvist, og mig
som Stammens sidste Knop saa høit mod Himlen
som før hans Fædres stærke Grene vajed —
for aldrig hjem at komme mere!
Ha ! tregang Vee — o Rædsler slaae min Barm —
det Hjerte, som vil sælge saa sin Arm!
Ha — seer jeg ret? — det Tog et Liigtog er.
Han flyer for aldrig hjem at komme meer!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
