Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Phantasmer efter Ravnekrog-Poetens Manuscript - Første Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.370
En Anden af Selskabet.
Og dersom Philosopher vare det Samme som Viismænd, fik de
ikke en Fattigblok til Catheder; thi ti Daarer subscribere gjerne
for at have en Viismand til Expeditionssecretair imellem, men
dog under, sig.
Philosophen.
I har Ret, Poeter ere heller ikke altid Digtere; thi egentlige
Digtere ere blot de, der besynge levende Konger, Store og Qvin
der. Men de mødes og smelte sammen i Fortiden, ligesom Poeter
og Propheter i Fremtiden. I (thi I begyndte med at betale for Eder
i en lærd Skole, og ender med at være Gratist i et Fattighuus)
bør være Philosophen i vor lille Stat: en henkastet Stump af et
Reflexionsspeil, hvorimod jeg, som Poeten, skal samle alt det Latter
lige udenfore, og sende Eder det i een Straale. Derfor — jeg fører
her frem nogle formummede Personer, skjøndt Næsen stikker dem
ud af Masken. Hvæsser da jer Skarpsindighed paa den Flint;
og, hvis I finde Meningen, saa nikker blot til hverandre, og klin
ker sammen, da en Kritik over Legen vilde være ligesaa übillig,
som at rakke en Forfatter til efter Correcturarkene. Jeg vil selv
spille med; thi nu tildags maae Poeter være Skuespillere, hvis de
ville høste Lauren; thi disse Sidste have nu alene Æren, siden
baade Qvinden og hendes Glutter have lært, at hele Livet er et
maadeligt Drama i fire Acter, hvor Costumet er det Vigtigste;
de ere Formyndere og priviligerede Laurbærsamlere (hvorved de
da have lært adskillige Casserersnit) kort sagt, Skuespillerne gjøre
nu med Poeterne hvad de ville, anatomere Kong Lear, beklippe
Macbeth, dersom hans Lokkepragt synes for caledonisk, farve
Othello hvid, og kunne ikke begribe (hvorved de vise, at de ikke
henhøre hertil) at disse Stykkers Forfatter, som Poetkonge, skrev
alene for Poeter, ligesom Sultanen kun træder frem imellem sine
Adelsmænd, og kun for dem aabner sin Pung og sin Høihed,
hvorimod han for Pøbelen har et Phænomens Rædsel og Übe
gribelighed, om de ikke skimtede mere end Fligen af hans Kappe.
Ha! de have traadt mig under Kothurnen eller under denne laskede
Vaudeville-Tøffel, hvorpaa en Doctor nede i Kjøbenhavn nu løber
op ad Østergade og ned ad Vestergade, og saagar paa Tusmørket
over Tag og Taarn, og qvaksalvererer med sine Badskjærsvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
