- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 /
71

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - FJERDE TIDSRUM: NORGES GJENOPREISNINGS TID - I. BEFRIELSESAARET 1814 (FRA JANUAR TIL NOVBR.) - K. Christian den 8de Frederik. (Mai–August 1814.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Storthinget sin Frasigelse, og reiste strax til Danmark igjen.
Redskabet, Forsynet havde brugt til Norges Gjenfødelse, var
udnyttet. Ingen kan mere end Han paastaae sin Plads mellem de
norske Konger; og hans Brist paa Krigerære kan ikke udslette
hans Borgerfortjenester, naar vi alene tage Hensyn til
Kjendsgjerningerne under hans Færd som Regent. Dem maae vi
erkjende, om vi end takke Gud fordi Begivenhederne toge en
Vending, især ved Kongens egne senere Feil, som skaante
Nordmændene for at see andre Hensigter udvikle sig, end dem
Fleerheden tiltroede ham, og betog dem Frygten for ved ham sent
eller tidligt at gjenforenes med Danmark. Under
Statsraadsstyrelsen nedsattes en Commission over endeel Officerer, der havde
opført sig slet under Krigen; og dømtes senerehen af Høiesteret
to Commanderende fra Liv og Ære. Var Nationalforsamlingen
forbleven i fuld Udøvelse af sin Suverænitet og controllerende
Myndighed, skulde Forræderiet have erholdt sin Straf før det
fuldbyrdedes, og Krigen den Styrke som tilhører en Kamp for
Befrielsen. Alligevel skulde Resultatet neppe være bleven bedre
end det, Underhandlingerne frembragte, byggede paa den svenske
Konges og Kronprindses Tilbud om en Forening med Sverig med
frelst Constitution. Efter den 20de Octbr. at have mod 5
Stemmer besluttet en saaledes betinget Forening, undertegnede det
overordentlige Storthing 4de Novbr. Grundloven med de formelle
Forandringer denne gjorde nødvendig, hvorom det var kommen
overeens med den svenske Konges Befuldmægtigede; og valgte
den svenske Konge Carl den 13de til Norges grundlovbundne
(constitutionelle) Konge mod at besværge Grundloven og
Forfatningen. Den 10de Novbr. bekræftede Kronprindsen Carl Johan
paa Kongens Vegne denne, og overleverte hans skriftlige Eed.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-2/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free