Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 72 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - FJERDE TIDSRUM: NORGES GJENOPREISNINGS TID - II. NORGE MED FRI FORFATNING OG SELVSTÆNDIGHED FORENET MED SVERIGE - K. Carl den 2den. (Novbr. 1814–Febr. 1818)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

II. NORGE MED FRI FORFATNING OG SELVSTÆNDIGHED FORENET MED SVERIGE.

* * *

K. Carl den 2den. (Novbr. 1814–Febr. 1818).

1ste ordentlige Storthing 1815. Nationalbankens og Høiesterets Oprettelse. Stemningen i de første Foreningsaar.

Med større Behag dvæler Historien ved de Forbedringer, som
stille og naturligen udrinde af Friheden, end ved de saakaldte
Bedrivter, hvis som oftest ufrugtbare Glands i det Høieste kan
forskjønne Slaveriet, og hvis Nytte er kun forbigaaende og
udvortes. Slag, Forhold til andre Stater ere i al deres Vexlen og
Gjentagen ensformige som de Lærdomme de afgive; men i
Historier, der dreie sig mere om Konger end om Folk, kunne disse
Lyspuncter ikke undværes. Hvor Forfatningen derimod fremhæver
Folket, taber Historien denne sin glimrende Magerhed, og den
kan skjænke hin rigere Materie, hint Vigtigere en næsten udelt
Opmærksomhed. Aandeseire, som flere af dem vi have omtalt,
og som herefter Slag i Slag ville udgjøre det norske Folks
Historie . . . Aandeseire, som de der vandtes paa Eidsvoll og i
Unionsthinget, og som den, Carl Johans Færd i 1814 viste han
havde vundet i sin Sjel, og hvilken, herligere og vissere end hans
Klinge skulde have gjort det, betvång Norge, Vaabnene, Hadet,
Fordommene og Viljen, — disse tillægger Historien større Værd,
ja selv større Ære, end hvilkesomhelst af det norske Folks,
dets Kongers og af Carl Johans andre Bedrivter. Det vil blive
Storthingenes Historie vi have at fortælle, skjøndt her i en tvungen
Korthed; og denne vil være Forbedringernes, og – hvad Historie
egentlig er – en praktisk Fremstilling af Frihedens Fortrin og
Nødvendighed, beviist ved dens Følger.

Den nye Konge lod ikke Norge angre Fostbroderskabet med
dets gamle Nabo. De to første Statholdere, som (efter en skadelig
Tilladelse i Grundloven) vare Svensker, bidroge meget til at
mildne det Folkehad mod Sverig, som dansk Statskløgt især
havde udklækket. 1ste ordentlige Storthing istandbragte med
Sverigs Stænder Rigsacten, som, dog langtfra nøie nok, fastsætter
Unionsforholdene. Et Rigsretsreglement udfærdigedes, der strax

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>