- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 /
181

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 181
og Capitæler og Colonner, og patres sees paa comitia og forum
romanum med deres ziirlige Togaer og betænksomme Ansigter —
Alt er alvorligt, majestætisk, cæsarisk herskende, senatsværdigt
og bestemt og pynteligt. Vi overraskes ikke ved de catilinariske
Tordener, som lade sig rulle igjennem det; men Lalages søde
Latter og Horatses og Lydias Klagen er os fremmed, til vi er
indre os, at dette Sprog lød i Hesperidernes Have. Cithrinker
maatte ogsaa kunne lyde i det. De homeriske Tonebølger ere
formede efter blide joniske Høider, og Hellenersproget efter
helleniske Skjønformer. Attika selv og Athenienserne ere i det
Attiske. Grækernes mange Republikker ere i disse mange Mund
arter. De smaae græske Fjordes tæmmede Bølger, ja Landets
milde Temperatur er i disse Ord. Sparta er i sin haardere
Dialect; og paa hiin Side Hellesponten, hvori de joniske Strande
svømme som Bendler og Krandse, paa hiin Side hvor Bjergene
blaane, der lyder det Doriske, og vi træffe deri paa Stenene,
Bjergstrømmene, det takkede Pangæus, paa den peltsede Thra
cer, de molossiske Hingste, de vilde Geter, paa barklædte Aaser
og Orfeus’ mystiske Toner.
Saaledes i Old som Nu, saaledes med ethvert Folk med po
litisk Selvstændighed og med selvstændigt Sprog og Literatur.
Landets Charakteer præger sig i Folkets; dettes i Sproget. Ikkun
om vort Israel, der ogsaa har været 400 Aar i et Ægypten,
maae vi med Sorg sige, at dette, der i fuldt Maal er Tilfælde
med det egentlige Folk og dets Tale, ikke opfyldes tilfredsstillende
i Skriftsproget. Det hører mere hjemme i vort gamle Ægypten
og paa dets Sletter mellem det trællende Folk. Men, da det nu
engang — medens Svenskerne, der knaptnok begyndte Sprog
udviklingen, fra samme Punkt som vi skulde begyndt fra, om vi
ikke havde været overlistede og bundne, have faaet noget ganske
Andet istand — er os indpodet af Danskerne, saa kunne vi kun
fremkalde enkelte af de mandigere Røster, som røre sig imellem
Fjeldene, og saaledes med Talesproget bøde paa Skriftsproget,
og redde hvad der lader sig redde. Hver norsk Pen bør vie sig
dette Hverv, og hvert norsk Øre lytte til disse Toner, glad ved
at det endnu ikke, efter saa lang Borteværen og saa megen
aandelig Trældom, er saa fordærvet, at det ikke kan høre det
Hjemlige i den. Normanden er vel oplært til at sige og skrive
Vandfald" f. Ex. om Sarpen ; men, uden at forstøde dette Ord,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-2/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free