Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.90
lighedens Krav mere lempet Straffetheori, thi Bestræbelsen, altid
mere at nærme sig Fuldkommenheden, er et af Kjendetegnene
paa Menneskenes guddommelige Udspring. Fordomsfrit at lytte
til forsvundne Tiders ofte dyrekjøbte Erfaringer, og deraf at
uddrage Lærdom og Veiledning, rigtig at bedømme og fyldest
gjøre det Nærværendes Krav, samt saaledes at berede Mulig
heden af en fornuftig Opfatning af det Problem, som Fremtiden
i sin Tid kommer til at løse, udgjør den rette Kontinuitet i Men
neskeslægtens stigende Uddannelse. Enhver Grundvolds egent
lige Værd, saavel indenfor Tankens som de materielle Gjen
standes Omraade, beroer paa den Bygning, som derpaa kan
opføres; thi ligesaa unegteligt som det er, at den sidste ei kan
staae, uden at støttes af den første, ligesaalidt udgjør Grund
volden i og for sig selv noget Heelt og Fuldstændigt,
Hedenskabet havde sine Retsbestemmelser, der maatte vige
for Kristendommens, af himmelsk Kjærlighed og Retfærd gjen
nemtrængte, Lærdomme. Vankundighed og Mørke fordunklede
længe dens evige, alt oplivende, Lys, men dens milde Aand sei
rede over ydre Hindringer og verdslig Modstand, og lærte Men
neskene, ogsaa ved Afstraffelsen af. sin faldne Lige, at søge at
opfylde den kristelige Kjærligheds Fordringer. At afpasse saa
vel Straffelovene som Straffeanstalterne efter en saadan Tænke
maade, det udgjør en værdig Væddestrid mellem Europas og
den nye Verdens meest oplyste Folk.
Iblandt de mangfoldige og vigtige Gjenstande for Kriminal
lovgivningen er selve Straffens Beskaffenhed uden Tvivl en af
dem, der kræve den største Opmærksomhed. Af de Straffe
arter, Loven anvender, kan man slutte sig til Lovgiverens større
eller mindre Agtelse for Menneskeværd.
Straffene kunne inddeles i tvende Hovedslags nemlig:
a) De der først og fremst sigte til at plage og martre de ydre
Sandser, altsaa fysiskt-affliktive, i Almindelighed kaldte Le-
gemsstraffe,
b) Psykiskt-affliktive, i Almindelighed kaldte Sjelsstraffe.
De første, eller Legemsstraffene, ere snart sagt urgamle. De
havde sin Grund i den Hevnfølelse, som i Fortiden var over
vejende ved Udøvelsen af Statens Strafferet, og i den da her
skende Uvidenhed. Der udfordres i Sandhed ingen liden Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
