- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 3 : 1839-1842 /
91

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Straf og Straffeanstalter. 91
af Oplysning, for rigtig at bedømme Vægten af Sjelsstraffene,
og ansee dem for tilfulde forsonende. Det personlige Had eller
det krænkede Retsinstinkt eggede længe den menneskelige Op
findelsesevne til, under tusinde forskjellige Skikkelser, at afvexle
med Legemsstraffenes Grumhed. De anvendtes ikke allene til
den virkelige Forbryders Afstraffelse, men ogsaa til at udpresse
Bekjendelser der, hvor man vil finde Skyld. Kristendommen
maatte i Aarhundreder kjæmpe imod Lidenskabernes og For
dommenes Vælde inden den formaaede at formilde dette Bar
bari og i det mindste at omklæde under mere retlige Former
Levningerne af den hedenske Raahed.
Principerne for de fysiskt-affliktive (korporligt-virkende) Straf
fes Anvendelse har sin højeste Udstrækning og sin yderste
Grændse i Dødsstraffen, thi udover denne Grændse formaaer
den ikke at udstrække sin Magt.
Da Dødsstraffen endnu ansees af mange, ja maaskee af Fleer
tallet af Europas Beboere for et nødvendigt, uundgaaeligt Onde,
for hvilket man vel kan bære baade Afsky og Rædsel, men som
ingen vover at afhjælpe, turde det først være nødvendigt at
undersøge dens sande Beskaffenhed.
Dødsstraffens Retmæssighed er i Særdeleshed i den senere
Tid bleven bestridt af flere Retslærde og Statskloge, og i Sand
hed fortjener ogsaa dette vigtige Spørgsmaal, at man alvorligen
lægger det paa Hjerte. Samfundet har unegtelig baade Ret og
Forpligtelse til med Straf at belægge enhver Handling, som kan
forstyrre den almindelige Retstilstand ; det har ogsaa, hvis For
bryderen ved Tilbagefald viser sig uforbederlig, eller hvis hans
Forbrydelse er af en mere truende Beskaffenhed for den al
mindelige Sikkerhed, Ret til at sætte ham ud af Muligheden
paany at kunne skade de øvrige, lovlydige Samfundsmedlemmer.
Men gaacr denne Ret videre end til Frihedens Forliis, hvorved
Øjemedet er opnaaet? Enhver Straf, der strækker sig ud over
den nødvendige Grændse, gaacr jo over til Vilkaarlighedens og
Hevnens Raaderum.
Herimod vil man sikkert indvende, at Dødsstraffen maa bi
beholdes med dens gyselige Forberedelser og selve Henrettelsens
gruopvækkende Høitidelighed, ei saameget for at straffe For
bryderen selv, som i Særdeleshed for at advare og afskrække
Andre fra at følge hans Exempel. Uden at ville gaae ind paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-3/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free