Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
elsket med lige Oprigtighed af Regjeringen endog da nåar den
bruste over for alene at skaffe Denne Ære. Den blev betragtet
som en Foss, der er udsat for regelløs Væxt, som man kun tør
slippe varsomt paa sin egen Mølle, og som man maa takke Gud
for saalænge den holder sig inden Skranken. Hine Proklamationer,
der manede Fædrenes Hæder frem, og virkelig vare egnede til
at aabne Almuens Øjne, bleve da bestridte i Kontraproklamationer
fra Statholderskabet og ved idelig at kildre det, med saamegen
Statskløgt engang vakte, Nationalhad til nye Seneknytninger. Men
nåar saa disse begyndte, og de stærke Arme kom i Bevægelse,
blev den onde Samvittighed i Kjøbenhavn bange, og den norske
Almue blev betragtet med Mistænkelighed og fik Utak i samme
Forhold, som den havde været enthusiastisk i at forsvare Landet.
Dette fremlyser klart af Biskop i Agershuus Stift Bartholomæus
Deichmans Forsvarskrift for de Norske, 1 tilskrevet K. Frederik IV
i 1724, da Thelebønderne, medens den største Deel af Armeen
var i Danmark og det materielle Forsvarsvæsen var i den sletteste
Tilstand, tvang sin Foged til at føre dem mod Fienden under
Carl XIIs Indfald, skjøndt Krigsstyret allerede havde krævet af
hver fuld Gaard i Riget den overordentlige Præstation af tre
Soldater. Men hvilket „ei blev holdt raadeligt."
Disse partielle, upolitiske Opstande 2 og Kraftyttringer have for
Udviklingen af det senere Folkeliv i Norge dog kun Betydningen
af, at de vise, at de kraftige Forfædres Hjerter aldrig vare ud
1 „Med største Forundring, ja sensibleste Bekymring, har jeg ved min Nær-
værelse paa dette Sted (Kbhvn.) maattet erfare de ligesaa ugrundede som
übillige og uskjønsomme Tanker, som Adskillige baade selv have fattet sig, og
til Andre vil udsprede om den Norske Nations Beskaffenhed og Undersaatternes
i Deres Majestæts Rige Norge allerunderdanigste Devotion, Zele og Troskab
imod deres Souveraine, ligesom den ikke skulde være aldeles paalidelig og
tilforladelig, ei heller man paa dem, som retsindige Patriotet og Undersaatter,
kunde fidere, men dem mere som Egennyttige, Vankelmodige, Übestandige og
altid Misfornøjede kunde ansee. Det har givet mig Anledning til at tåge mig
den allerunderd. Frihed, at forestille D. M. den Zele, Idee og rette Tanke, som
redelige, retsindige og fornuftige Kongens Tjenere baade bør have og forsvare
om de norske Undersaatters sande og tilforladelige Troskab mod deres Souve-
raine, om deres patriotiske Nidkjærheds fermeté å toutes épreuves, som de
udi sidste Krig, fremfor alle Nationer i Verden, have beteet." 0. s. v, i det
deichmanske Forsvars- eller rettere Klageskrivt.
3 „Quelques brouillons" (Hs. M. Kong Carl Johans Brev af 3 April 1824 til
H. K. H. Kronprinds Oskar som Norges Vicekonge).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
