- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 7 : 1844-1845 /
139

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

For Arbeidsklassen VI. 139
Tusinder, der ikke bekymrede sig om at iagttage den første
Sundhedslov, nemlig Reenlighed? — kort! utallige Maader er der,
hvorpaa Menneskene friste deres Herre og Gud; men Straffen
er i Hælene paa dem alle. Frels os da fra dette Onde, o Fader!
led os ikke udi denne Fristelse, at vise saa haardt og stolt et
Sind, at vi skulde ligesom ringeagte din Retfærdighed, der truer
i Baggrunden, eller vise saadan Letsindighed, at vi skulde vove
at lege med din Langmodighed! Amen!
Nr. 10.
X. HELLIGGJØRELSENS VEI
(2den Søndag i Faste. Epist. 1 Thess. 4K. 1 V.)
Guds Vilje er vor Helliggjørelse, siger Apostelen.
Guds Vilje maa efterkommes. Er han ikke Alverdens Herre?
Og er Helliggjørelsen ikke vort eget evige Vel?
O, Gud vil dette med en saadan Kjærlighed, at han tvinger
gjennem Helveder her og hisset den trodsige Sjel, som ikke vil
sit eget Vel.
Ak, hvorledes skulle Vi helliggjøres, Vi, som er svage? maa
Enhver sukke, som ikke er en Hovmodig og en Hykler. Hvilke
Fristelser ligge ikke paa vor Vei? Det er umuligt, som at gaae
over den stiløse Eng uden at træde paa Græsset.
Ja vi ere svage; Du har Ret deri, Broder — Mange falde
endogsaa over et Græsstraa af Fristelse. I Slaveriet sidde paa
samme Fængselsal Halvor, Ole og Gudbrand. Den Første lod
sig friste af Vrede over en Spøg til at stikke sin Broder ihjel;
den Anden blev en Tyv fordi han engang saae en Dalerspenge
i et aabent Vindu, og den Sidste lod sig friste af nogle Skilling
til at blive Hæler. Paa Hospitalet ligger Gunder, Kompagniets
stauteste Gevorben, med halvopædt Ansigt, fordi han lod sig
friste af en udstafferet Ludder ; og hver Sommer maa Even for
lade sin gode Tjeneste paa Landet og sin vakre Hjembygd, for
paa Kronarbeide at udsone, at han saa ofte har ladet sig be
tvinge af sine dyriske Lyster.
I et af de fæle Kot i vore Galehuse ligger en næsten naken,
skiden Kvindeskabning, mumlende i et væk: led os ikke udi
Fristelse!" Det var engang den vakkre og vevre Berith Hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-7/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free