Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen VI. 145
kjendelse af det Godes Værd, styrket Forhaabning om det Bed
stes Fremgang — se der den Sejer, om hvilken man med Glæde
sjunger i de Retfærdiges Hytter! se der Løftets Fuldbyrdelse :
salige ere de Fredsommelige, de Retfærdige; thi de skulle eje
Jorden!" Thi naar Overmodet nedfalder af sin Stige, naar Uret
færdigheden og den voldsomme Udaad har løbet sig Panden til
blods mod Lovens Klippe, naar Den, der kjæmpede mod Men
neskevellet, falder i sit eget Sværd, naar Den, der trodsede mod
Sandheden, stanger sig tilblods paa Braadene af dens klare Chri
stal, og naar den umættelige Rovsyge har tømt Naboths Viin
gaard, men ligederefter gnaves af Hundene — Hvo er det da,
som beholder Pladsen? Hvo er det da, som staae oprette i For
virringen og Udaaden? hvo er det, som altid have et roligt Hu
og velbetænkt Mod og Fred, og som sprede den omkring sig, og
som altid kjende sin Tilflugt og aabne den for Brødrene? Det
er de Retfærdige, De, som stille henvandre Retfærdighedens Vei,
som skytte deres Hverv med tyst Flittighed og overvinde det
Onde med Taalmodighed og sammensmelte det Adskilte i Kjær
lighed — De Redelige og Fromme, som henvandre ad Fredens Vei.
Og seer du, o Verden, en saadan Vandrer gaae sin jevne,
trygge Gang, uden at uroes hvor Alt er uroligt, uden at ind
slumre hvor alt synes søvndysset — da seer du den Retfærdige
paa sin Vei, og hans Vei er Fredens.
Retfærdighedens Vei er Reenhedens Vei. Den fører til Guds
Naade, til den Allerhelligstes Velbehag, der har Salighed tilfølge.
Den Retfærdige er jo alene en Mand efter Guds Sind. Reen
hjertet og ustraffelig, forstaaende Budenes Krav og lige streng
i deres Udøvelse, vandrer han med god Samvittighed for Gud
og Mennesker. Det er ikke her den befæstede, feilfri Fuldkom
menhed, som aldrig i Tiden bliver det svage Menneskes Lod, og
endnu mindre er det Fordringen paa Ufeilbarhed i Omdømme
og Opførsel, hvilken er uforenelig med den sande Dyd, som,
uafladeligen nærmende sig det Højeste, dog altid seer Trinene,
som atterstaae ; men det er en stille, uafbrudt Bestræbelse forat
opnaae det høje Maal, et rastløst Arbeide forat blive dygtig til
alle gode Gjerninger — et aabent Øre, som altid og i Alt for
nemmer den mægtige Røst, som raaber: værer hellige, thi Jeg
er hellig!" — en from og fast Beslutning at gaae forbi Tillokkel
serne til Ondt uden at fristes til et Sideblik, uden at forsøge paa
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. VII. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
