Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
at vænne Sjelen til en anden Livsluft, end Sindsfredens og Ret
færdighedens himmelske, at vandre, skjøndt ikke uantastet, dog
urygget mod Maalet i Guds hellige Himle. Med faa Ord: det
er en Opgave for al Tanke og al Kraft, et Emne til at grunde
over alle Dage, et Kald for Livstiden, at gjøre den højeste Hellig
heds Vilje gjældende paa Jorden og derfor først og sidst gjæl
dende i sit eget Hjerte og Levnet. — Dette er Øjemærket paa
Retfærdighedens Vei, og Fristelser bør ikke kunne omtaage det
eller bortlede vor Opmærksomhed derfra; og omsider, naar vi
styrkes, kunne de det heller ikke. Dette er at vandre for
Herrens Ansigt."
Og seer du, o Verden! en saadan Vandrer, lige ydmyg i sit
Væsen som ophøjet i sit Tænkesæt, at fortgaae uden Ophold paa
den hellige Sti: saa seer du En af de Retfærdige, til hvilke du
tryg kan anfortroe Omsorgen for dit Bedste og Forsvaret af dit
Dyrebareste — saa seer du den vake Vægter for det Gode, den
faste Støtte for den Værnløse, et levende Mønster paa en Dyd,
mod hvem Fristelserne lidet formaae.
Helliggjørelsens Vei er jo Retfærdighedens Vei; denne maa da
ogsaa være Salighedens Vei, den eneste, om just ikke slagne,
Vei til Himmelens Port.
„Salige — siger Christus — ere de som holde Herrens Bud og
lide Forfølgelse for Retfærdighedens Skyld; thi dem tilhører Him
melriget." Og hvad, du Retfærdige, skulde ellers under Prøverne
opgløde dit Mod? Hvad uden dette Haab, hvorifra du, ligesom
Mesteren fra Tempelhvælvet, ligegyldig kan see ned paa Verdens
Herligheder? Er det dig ikke Fyldest nok, om Verden ikke seer
din Dyd — den du øver alene for din himmelske Faders Øje —
og om den endnu mindre belønner den? Eller har du ikke
skjønnere Stjerner at see op til end Ærens? og intet bedre
Solskin end Lykkens at fryde dig i? Jo visselig! Og skinnede
end Ærens Stjerner og Lykkesolen ned paa dig — var du der
for herligere i Dens Øje, hvis Velbehag du alene lovede at søge?
Og selv da bærer Jorden endda for usel og dyrekjøbt en Høst
for den altforsagende, altudholdende Møje. Verden, ihvad den
giver eller tåger, lover eller negter, frister da ikke den Retfær
dige. Han holder sig til den milde Dommer, til den miskundelige
Vederlægger, som ikke blot for de Retfærdighedens Gjerninger,
vi have udøvet, — thi de ere aldrig fuldkomne —, men for sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
