- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 7 : 1844-1845 /
147

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

For Arbeidsklassen VI. 147
Barmhjertigheds Skyld, gjør os salige, naar vi redeligen ville det
Gode og standhaftigen søge det — d. e. søge først efter Guds
Rige og hans Retfærdighed.
Denne Overtydelse om vore Handlingers Forbindelse med en
usynlig Verden maa gjøre os opmærksomme paa dem, saa vi ikke
overraskes til at begaae en, Øinene i Himlene vilde græde over
og vore egne Kinder skamrødmes over bagefter.
Denne faste Tro paa det Højere, mod hvilket Alt bør stræbe,
paa det Evige, i hvilket Alt skal udvikle sig — den aabner en
Bane, som, ihvorvel uendelig og strækkende sig udover alt Jor
disk, dog er paa Jorden den eneste vi bør vandre, ja selv for de
jordiske Samfund, for os som Borgere her, den nyttigste og ret
teste. Baade Himmel og Jord, baade Salighedshaabet og Lykke
forventningen, Religionen og Klogskaben tilraaber os da, ikke at
lade os friste ved noget til at afvige fra Helliggjørelsens Vei;
men at sætte os Frelseren for Øje, som udgik sejerrig af sine
Fristelser, der rustede sig til Kampen med disse Prøvelser og
først da betraadte sin Vei — den, som han optrak og banede
for os : Helliggjørelsens Vei, der er Retfærdighedens Vei, Fredens,
Sandhedens, Reenhedens, Salighedens Vei.
Og seer du, o Verden, en saadan Vandrer, lige mild og ustyrret
i sin Gang, i hvad Retning de jordiske, foranderlige Menneske
skjebner end tåge, og lige fast hvor Alt vakler, lige frimodig hvor
Alt bæver, lige übevægelig hvor Alt frister og lokker, alene
agtende sit Øjemærke: at lyde Gud mere end Mennesker —
tænk da, at du seer et Menneske paa Veien til de Saliges Himle,
og skynd dig, iil efter i hans Spor, at du ogsaa did kan komme !
Se kun foran dig efter Øjemærket — ikke efter Roserne paa
Siderne: Der ligger Slanger, fagre som Blomsterkrandse, giftige
til Døden, og farlige Stier snoe sig imod Dybene, og Tornene
holde dig fast, saa du saares, forblindes, og kan ikke gjenfinde
Veien, du forlod.
Men vandre trøstig! Gud vil nok vederkvæge dig paa din
redelige Vandring med uskyldige Frugter, og fryde dig med
Blommer, som der ingen Farer lure under. Vandre glad og haab
paa Enden, om Veien skulde blive svar; men vandre forsigtig
og seende til at du ikke falder! Og alt som du fremvandrer,
skal du sande, at Retfærdighedens Vei er den bedste baade for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-7/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free