Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 Hassel-Nødder.
Alls riktigt," bemærkede Svenskeren. Så har vi alltid hort
dem beskrifve, och det måste vi saga uppriktigt, att der finns en
obeskriflig råhet i det obetydliga vi tillfålligtvis har sett af honom."
Nei, da har vi i Welhaven en Digter, som leverer ægte Ju
veelarbeide," sagde jeg bag Reolen uden at lee; thi jegmeente det.
Så har vi hort. Han skal være alis utmårkt"
Han skriver ikke meget; men det læses opigjen og opigjen
af Enhver, som gjør Fordring paa Dannelse. At læse Wergeland,
tillader ikke den gode Tone; ja man maa ikke engang nævne
hans Navn i godt Selskab uden at lægge med Respekt at sige" til."
uDet vore mycket; men alis tilpass. Hans politik måste vara
nog hil at bannliusa hans namn af sållskapen. Dock syns han
omtykt af folket."
Pøbel, Pøbelpak!" svarede jeg i en harmfuld Tone. Troer
De ikke vi har Pøbel i Norge?"
«Vist tror vi det," sagde den ene Magister; umen vi måste dock
medgifve, at i Wergelands dikt Ull Hjelmen har forleden fanns
gullkorn for en bdttre publik ibland."
Ja ibland," bemærkede jeg og førte dem saa hurtig til Døren,
at de ikke fik Tid at spørge om mit Navn, i hvilket Tilfælde jeg
vilde have været i en slem Knibe — Jbland, Hrr. Magister; men
rari nantes in gurgite vasto."
Javist — rari nantes . . odmjukaste tjenare, odmjukaste tjenare.
Men måste vi udbedja oss. . ."
Aa, ingen Aarsag, mine Herrer! Adjø! Adjø! Lykke paa Rei
sen, mine Herrer!"
Gudskelov! Døren var imellem mig og Magistrene!
Da Magistrene boede hos en Onkel i Byen, er det højst rime
hgt, at de til Middag allerede fik Mystifikationen opklaret; og
der er al Rimelighed for at dette er omtrent skeet som jeg got
tede mig med i Indbildningen.
Nu, kjære Fættere," siger Onkelen, hvor har I beseet jer i
Formiddag?" ’
På Universitetsbiblioteket, kåra onkel, hvar vi kringvistes med
mycken artighet af en Amanuens,"
Ja der er To. En har vel de vices."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
