Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mars 1831. 131
Sandhedens eget Lys aldrig har ophørt at fremskinne under Sa
gens Løb, om det endog kun i Zikzak og med Kamp, med al
dets Gudkrafts Anstrengelse kunde fremglittre i Modparternes
Opdyngelser; men, se! det fandt tusinde Huller at udbryde af
selv der: af de slet sammenfatede Opspinds Revner og gisne
Sammenføininger, af de gabende Urimeligheder og af de mod
stridende Munde — Nbget som ei kan have undgaaet de ærede
Dommeres Blik.
Alligevel vil det ikke i denne Sag være tilfredsstillende for
Retfærdigheden at bedømme de forskjellige facta Dagen quæst:
som blotte facta. Retfærdigheden fordrer, og det vil være en
Gjenstand fuldkommen værdig de høistagtværdige Dommeres er
kjendte Skarpsindighed og Retsind, ogsaa at trænge ind i Hand-
Hngernes Indre, og, forsaavidt disses Aand lader sig indtil Over
beviisnings Klarhed opfatte, lade denne indvirke paa Dommens
Aand.
Jurisprudencen vil ikke vanære sig ved at erklære sig for en
Fiende af Logiken og Menneskekundskaben. Den[s] Aand er
fri, omendskjøndt dens Arme ikke tillade sig at favne videre
end Lovenes Baner ere afmaalte. Man vil ikke udelukke Under
søgelserne over Hensigterne fra Undersøgelserne over de blotte
Handlinger. En Dom, der udelukkende beskjæftigede sig med
Disse, saaledes som de fremtræde fra Menneskets Indre i Luften
og Sollyset og aldrig fuldkommen troe, men altid nuancerede
afspeile sig i selve Tilskuernes Øine, ikke at%tale om den For
skjellighed de antage i hver af disses Tankekreds og i Deres,
der atter med Ørene opfatte disse Copier, men dog ville frem
trænge sin Dom og lægge, som man siger, et Ord med i Laget . .
en saadan Dom, der ikke brød sig om at lede efter Handlingernes
Kjerne, efter Hjertet i dette Legeme, den dog paa det Nøjeste
skal anatomere — kort, som ikke vilde vandre tilbage til Hand
lingernes Kilde, saavidt et menneskeligt Øje kan følge denne,
indtil den taber sig i den Domfældtes Sjels forborgne Dybder,
hvorover kun det alseende Øje lyser . , en saadan Dom vilde
selv være uden Kjerne og blot et Skeiet af Hvad den skulde være-
At dømme er jo i sig selv ikke andet end at sammenligne og
henføre under vore rene Begreber, under vor foregaaende Tænk
nings Resultater de mødende eller fremsatte Gjenstande. Det
bliver alt som et Spørgsmaal, om Gjenstanden saaledes frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
