Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Disse Solflækker har i Regelen den samme
Karakter, de bestaar af en mørk meget uregelmæssig
Kjærne, udenom denne sees en lysere Halvskygge,
der kaldes Penumbra. I stærkere Kikkerter viser det
sig, at Penumbraen er gjennembrudt af mangfoldige
Striber, som alle gaar mod Flækkens Centrum. De
største Flækker er ofte delte i flere Rum ved lange
lyse Strimler, som kaldes Lysbroer.
Kjærneflækken er forresten sletikke sort, viser sig
kun mørk i Modsætning til det omliggende straalende
Lys, ja man har endog fundet, at den i Klarhed
overgaar Maanen 5000 Gange.
Solflækkerne bevæger sig paa Solskiven fra Øst
mod Vest. Mange Solflækker forsvinder efter faa
Dages Forløb, andre varer i Uger og Maaneder, —
viser sig i Almindelighed først ved den østlige Rand
for efter en 12—14 Dage at forsvinde i Vestranden,
dukker saa igjen op i Østranden om en 12—14 Dage.
Af dette slutter Astronomerne, at Solen dreier sig om
sin Axe i omtrent 25 Dage.
Solflækkerne er periodiske, viser sig talrigst
omkring hvert ute Aar og har vistnok Indflydelse paa
forskjellige Fænomener her paa Jorden, — saaledes
har vi mest Nordlys, nåar der er flest Solflækker.
Paa eller om Solkloden har vi først Fotosfæren,
der som en Skal omgiver hele Solen, danner den
Solskive, vi ser, og sender Lyset ud i Universet til
alle Sider.
Over Fotosfæren hæver sig til en Høide af kun
14—16 Km. den Atmosfære af mere afkjølende Dampe,
som ved deres Lysindsugning frembringer de
fraunhoferske Linjer i Solspektret, og som ogsaa trænger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
