- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
11

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Fødsel og første Barndom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Herre i Ypperstepræstens Gaard. I Frikvarteret, da
jeg stod og spiste Frokost sammen med min Fætter
fra Sønderjylland - det var i Tiden efter Krigen -
siger han til mig:

Skal vi forraade Madam Clausen?

Nej, det syntes jeg dog ikke, jeg vilde være med til.

Om jeg da var bange?

Bange - ikke Spor!

Vi blev saa enige om, at hvis en Hane tilfældigvis
skulde gale tre Gange, vilde vi stikke af fra Skolen og
løbe hjem.

Nu boede der lige ved Skolen en Mand, der hed
Klüver, som vi var forfærdelig bange for, fordi han
gik med sorte Briller. Han havde en Hane, og nu sker
det hverken værre eller bedre end at den galer, først
een Gang, saa to Gange og saa tredie Gang. Hvorefter
min Fætter og jeg øjeblikkelig forsvinder og sætter
Kursen hjemefter.

Paa Vejen mødte vi min Fader, og ham fortalte vi,
at vi havde faaet fri, fordi Madam Clausen var bleven
syg. Men længe nød vi ikke den gyldne Frihed. Hen
mod Aften fortæller en af vore Piger os, at Fader var
kommen hjem, Klüveren havde fortalt ham, at vi var
løbet fra Skole, og nu var der til os.

Pigen, som holdt meget af min Fætter, maaske fordi
han var „landsforvist”, tog ham under sine Vinger og
lukkede ham inde i sit Værelse, medens jeg maatte
hytte mig selv. Jeg sneg mig op i Børnekammeret, og
krøb i Seng, trak Tæpperne op over Hovedet og lod,
som jeg snorksov, da Fader kom med Ridepisken. Men
jeg sov ikke, jeg bad til Gud, om han vilde gøre et
Mirakel.

Og saa - Ja, saa skete der mig i min store Skræk
noget menneskeligt, og det kom med et saadant Bulder,
at min Fader brast i Latter og løb sin Vej. Og
jeg var frelst.

Fra Madam Clausens Skole kom jeg senere i Skole

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free