Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Fødsel og første Barndom - II. Gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos Madam Størser. Hendes Mand drak, og han
endte da ogsaa med at styrte ned fra en Stige og
knække Halsen. Lige i Nærheden laa Almueskolen, hvor
Læreren altid var fuld. Ja, jeg har set meget Spiritus i
min Barndom. Dette er vel Grunden til, at jeg selv er
bleven saa sober.
II
GAARDEN
Op til Gaarden førte (og fører da endnu) en lang
Poppelallé. Men et Sted i Alléen manglede et Træ, og
det var ikke muligt at faa nogen Poppel til at vokse paa
den Plet. Hvisaarsag der blandt os Børn opstod den
Overtro, at der her var begaaet et Mord. Vi gik aldrig
forbi uden en stille Gysen, og navnlig om Aftenen
holdt vi ikke af at nærme os Stedet.
Til Gaarden havde hørt en Skov, som min Fader
imidlertid havde fældet. Det maa man ikke, og Fader
fik da ogsaa Vrøvl med Myndighederne for det. Senere
fik han Bebrejdelser af os Drenge, vi var meget
fornærmede, fordi han havde berøvet Gaarden denne
Værdi. Thi at have en Skov var jo noget nær det
fornemste, man kunde tænke sig.
Gaarden selv saa’ meget almindelig ud med den enetages
Hovedbygning. Hvert Efteraar, naar Fader havde
faaet sit Korn solgt, lovede han Moder, at nu skulde
der komme en Kvist paa Hovedbygningen. Og hvert
Foraar, naar det skulde til at være Alvor, sagde han
altid:
- Det maa vente, Trine!
Og Hovedbygningen blev ved med at være enetages.
Paa denne Gaard levede der en Samling af Originaler.
Naar jeg tænker tilbage, husker jeg de mærkeligste
Mennesker ....
Først var der Rasmus Kukker. Om ham erindrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
