- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
57

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII. I Boghandlerlære i Nakskov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Døren staa aaben ud til Trappegangen. Men det turde jeg
ikke af Frygt for Overfald. Naar jeg var kommen i
Seng om Aftenen, sad jeg en Tid med Knæene trukne
op under Hagen og nynnede Salmer eller selvlavede
Sange. Højt turde jeg ikke synge, thi der førte
ogsaa en Dør direkte ind til min Principals
Sovekammer.

Jeg græd lidt og nynnede lidt og faldt omsider i
Søvn.

Klokken 7 Morgen satte Pigen mine Sko af udenfor
Døren til Trappegangen. Men før hun slap dem, huggede
hun dem med Hælene haardt ind mod Døren.
Det var Tegnet til, at jeg skulde staa op.

Foruden Jansen var der i Bogladen en ældre Svend
(nu „Medhjælper”) ved Navn Drewsen; han var tavs
og krølhaaret. Saa var der en Dreng foruden mig; han
hed Johannes Brandt. Han var fra Nakskov og tog mig
undertiden med hjem om Aftenen. Han havde to Søstre,
hvoraf jeg øjeblikkelig forelskede mig lidenskabeligt
i den yngste.

Jansen selv var en alvorlig og smuk Mand, som vi
havde megen Respekt for. Men Humør maa han have
haft, thi engang han stod bøjet over et Arbejde inde
paa Kontoret, og jeg troede, det var Brandt, gav jeg
ham et kraftigt Slag i Bagdelen. Saa vendte han sig
om og sagde smilende:

- Dér tog De nok fejl, lille Wied.

Jeg kom fra den Stund til at holde meget af ham.

Forretningen blev ikke lukket før Kl. 9 Aften. Der
var dengang endnu ingen Jernbane paa Lolland; man
tog med Postvognen til Nykjøbing og derfra med Toget
til Kjøbenhavn. Hver eneste Aften stod Brandt og jeg
og lyttede efter Posthornet. Naar vi hørte det nede i
Vejlegade, viste vi, at Klokken var ni, og at vi maatte
lukke.

Ingen af os havde Uhr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free