Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Skal den lille bæres i Seng? spurgte hun og
strøg ham mildt over Haaret med sin store, hvide
Haand. Og hendes Ansigt var nu i det dæmpede
Skær fra Lampen ungt og rundt som hendes fagre Legeme.
- Hjælp mig Fætter! sagde hun.
- Lad mig være! vrissede Gunnar.
Men de løftede ham leende op fra Stolen og lagde
ham varsomt hen paa Chaiselonguen. Og han gjorde
ingen Modstand, han smilede bare og lod dem handle
med sig, som de vilde.
Og saa satte Sif sig til at spille: dæmpet og blødt
og legende mildt som en Moder, der dysser sit Barn til Ro.
Og Gunnars Øjne lukkede sig, og hans Tanker blev
milde og gode som Strengenes Toner. Han tænkte, han
gjorde hende vel Uret. Det var jo ham, og ham alene,
der havde bragt al denne pinefulde Mistro, al denne
opslidende Kamp og Gaaen paa Vagt og Liggen paa
Lur ind i deres Forhold. Han fortrød de onde Breve,
han havde skrevet til hende, medens hun havde gaaet
alene herinde og længtes efter ham og været flittig og
sparet sammen for at kunne gøre ham en Glæde, naar
han kom tilbage. Hun var mild og god og kærlig imod
ham; og han vidste dog, at hun hørte ilde derhjemme
af sin Moder og Søster for hans Skyld. Det var altid
Kvinden, der udsatte sig for de tusinde Ubehageligheder
ved et Forhold som deres. Og nu vilde han, fra
i Dag af vilde han søge at lægge Baand paa sine Luner
og være mod hende, som hun var mod ham: mild,
kærlig og god. Thi han holdt jo dog til syvende og
sidst af hende.
Alt dette laa han og tænkte, medens Musikken
tonede omkring ham dæmpet og blødt som Lyd af
stille Skoves Susen. Og han syntes, det var nydeligt,
baade det, han tænkte, og det, han hørte.
Og han følte en blød, dulmende Fred fylde sin Sjæl ... Og
det syntes han ogsaa var yndigt.
Men da rejste hun sig pludselig op, Sif med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
