Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ravnehammen, og pustede Lampen ud, der stod paa
Klaveret. Og han syntes at høre hviskende Stemmer og
listende Trin, og en Dør, der sagte blev aabnet og lukket.
- Nu er vi ene, Gunnar! hørte han hende sige tæt
ved sit Øre.
Og i den mørke Stue, hvor kun Skæret fra en Lygte
derude paa Vejen foran Huset lyste som en Glød bag
Altandørens røde Gardiner sank hun ned ved hans Side
og trykkede sine hede, begærlige Læber mod hans
Mund. Og han slog sine Arme om hende og drog
hende ind til sig.
Og inderst inde i ham, dybt, dybt nede i Sjælens
skjulteste Aflukke sprang en Klap til Side, og en lille,
grinebideragtig Djævel med Hovedet paa Skakke stak
Overkroppen frem, skød Skuldrene op, slog ud med
Hænderne og sagde:
- Ske, hva’ der vil!
III
Ude skinnede Solen, og Himlen var blaa. Men Vognene
og Blæsten, denne evigunge, livskraftige danske
Blæst, fyldte Luften med en tør graa Støvtaage, der
dalede ned og lagde sig som en Bodskappe over alle
Omgivelser, over Træer og Urter og Mennesker og
Plankeværker og Husenes Facader og de uskyldige Dyr.
Gunnar bøjede om fra Villavejen, hvor han boede,
og ind paa en Vej med Stenbro og Sporvogne og
Fortove med brede Fliser.
- Der gaar s’gu Forbryderen! hørte han saa
pludselig en Mandsstemme raabe.
Han saa’ op;
Det var Maleren, Hans Malling, som stod ovre paa
det andet Fortov med sin Kone. Han gik over til dem.
- Hva’ Fanden! hvor kommer Du fra! spurgte Malling - Er
Ferien allerede forbi?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
