- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
170

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Saasnart han i Dag havde spist, og Kaffen var færdig,
stoppede han sin lange Pibe og stillede Koppen
hen paa en Stol foran „Chaiselonguen”.

Derpaa tog han Konvolutten og skar den op:

- Nej denne Gang var det s’gu en Novelle!

Han bladede i Papirerne:

- Seks og tyve Sider! ... Hvad hedder den? ...
„En Lighed” ... Ja, det vil jeg s’gu gerne tro!

Saa lagde han sig paa Chaiselonguen, røg og læste:

Det var forbi. Alt det, som i Aar havde været
hendes Lykke og Liv. Han havde bedt, og hun havde
givet. Da Rusen var forbi, begyndte Forholdet at kede
ham, han blev kølig og hensynsløs, fandt altid
saarende Ord, tillagde hende slette Egenskaber og skjulte
til sidst slet ikke, at han helst ønskede, det maatte
brydes. En Dag fik hun saa et Brev, hvori han udtalte,
at han ikke mere vilde se hende, og omtrent
samtidig erfarede hun, at han stod i
Kærlighedsforbindelse med en anden Kvinde.

(Det er nu foreløbig Løgn! mumlede Gunnar, der
straks var paa Sporet:)

Nu var det forbi, hun havde givet alt og mistet alt.
I nogle Maaneder sørgede hun som en afsindig,
hendes Hjerne arbejdede Nat og Dag med dette ene Ord
„forbi”, men der var ingen Hjælp i det, ingen Hjælp
i hele Verden - det var forbi og kom aldrig igen.

Saa mødte hun en Dag Aage.

Han var 20 Aar ...

(Ho, ho!)

Han var 20 Aar; hun havde truffet ham for et halvt
Aar siden, og han havde den Gang med barnlig Heftighed
tilstaaet sin femaarige Lidenskab for hende,
hvorledes han havde drevet rundt paa Gaderne i Feber
for at møde hende, at hans første Ungdom var gaaet
hen med Længsel efter hende.

Der havde været noget usigelig rørende ved ham,
som han havde staaet foran hende med sine store blaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free