Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barneøjne; der var en stille, levende Længsel i dem,
som kun vovede sig til Tilstaaelse, ikke til Bøn.
Og med et eneste Ord skulde hun slaa denne friske,
unge Følelse til Jorden.
Hun havde taget hans Hoved mellem sine Hænder
og kysset hans lyse Haar, og saa havde hun sagt det
- at hun var forlovet.
(Yndigt! mumlede Gunnar - Henrivende! Hyrdepoesi!)
Han havde blot set paa hende, holdt fast om hendes
Haand og sluppet den.
Hun havde ikke set ham efter Bruddet med Kai, og
han vidste rimeligvis intet om det.
Mon han elskede hende endnu! Hun ønskede det
næsten; hun længtes efter at høre kærlige, varme Ord
igen - blot noget, som kunde adsprede hende, fylde
ud den døde Tomhed i hendes Sjæl, bringe i
Forglemmelse den Smerte, hun stadig følte over Kais
Bedrag.
(Den Satan! At hun tør! Mit Bedrag! Jeg stoppede
mig saagu da ikke ud! ... Men videre. Det er
virkelig interessant:)
Da Aage saa’ hende, kom han straks hen og hilste.
„Men, kære Frøken, hvor De ser daarlig ud - De
er bleven mager ...
(Ha, ha! brast det ud af Gunnar - Det tror Fanden!)
... har De været syg?”
„Ja - nej - ikke syg, men jeg er i daarligt
Humør - det vil sige, jeg har været det. Nu er det
forbi”, føjede hun til med et nervøst Smil.
„Nej, De ser sletikke morsom ud.”
„Morsom” - hun lo lidt haardt - „nej - - jeg
morer mig heller ikke.” Hun sænkede Stemmen. „Det
er saa trist det hele.”
„Aa nej, lad nu være med at være sørgmodig - det
er saa kedeligt.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
