Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Gu’! sagde hun og glattede sig hurtigt ned over
Kjolen og løb ud i Butikken.
IV
Gaardspladsen bag Karen Thomsens Hus var seks
Alen lang og fem Alen bred. Paa de to Sider
begrænsedes den af de høje Nabohuse og paa den tredje
af et lavt Skur med Skraatag.
Dette Skur benyttedes til Oplagssted for Brændsel.
Og saa stod der nogle Pakkasser derinde og en Bunke
indpakkede Møbler, samt et Savelad og en Huggeblok.
Den lave Dør stod aaben, og Emanuel var ivrig
beskæftiget med at pinde Brænde ud.
Det blev lysere og lysere i Gaarden, alt som Solen
hævede sig frem over det store Pakhus i Nabogaarden
mod Øst.
Endelig naaede den op over Tagrygningen og skinnede
nu lys og varm lige ned i Hjørnet henne ved Vandposten.
„Thumsen“ lagde Øksen fra sig paa Blokken og
vendte sig om mod Skurets Baggrund.
– Saa, Mortensen, sagde han – nu kan man da
komme ud og slikke lidt Solskin!
Og han gik hen under det lille Vindue dybest inde
i Krogen og løftede forsigtig noget op med begge
Hænder og bar det ud gennem Døren.
Det var en Hane. Den ældste Hane, som nogen
Sinde havde levet i Kristenheden.
Skindmager, plukket og tilrakket! Dens Vinger hang
den slapt ned langs Siderne, og den havde kun to
forpjuskede og knækkede Fjer i Halen. Dens Ben syntes
unaturlig lange. Men dens Hæle var forsynet med
et Par vældige Sporer, der bagtil krydsede hinanden
som et Par Klinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
