Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men der kom ikke en Lyd over Dyrets Strube ...
Stille skød Madammen Døren til og satte Krogen
paa. Og saa gik man igen over i Stuen.
Først herovre fik Fruerne Munden paa Gled.
– Uf, hvor var den væmmelig! sagde Fru Brandstrup og gyste.
– Modbydelig! sagde Fru Heilbunth.
– At De gider ha’ den! sagde Fru Lassen.
– De sku slaa ham ihjel! skreg Frøken Reiersen.
– Slaa ham ihjel .... (Mo’r Karens Øjne
blev store af Skræk) – Hvis han kom no’et
til, saa .... (men her huggede hun resolut Munden
sammen og tav).
– Hva’ saa? spurgtes der.
– Aa ikke no’et ... smilede den gamle paa sin
vante, blide og høflige Maade - Det er jo bare Tossestreger ....
– Jamen, hvad er det da? Hvorfor kan De ikke slaa
det ækle Dyr ihjel?
– Hyss, hyss! sagde Karen og kiggede urolig mod
Døren hen til Butikken – De maa ikke snakke saadan,
Damer! Om Manuel kom og hørte det!
Og mere kunde Fruerne ikke faa ud af hende. –
Men naar de fremmede var gaaet, og Madam Thomsen
sad ene tilbage i Stuen, gav hun sig til at sysle
med den Tanke: at hvis nu Hanen gik hen og kom
noget til, saa .... For det ha’de jo Manuel sæl
sagt, at saa fik de aldrig Gaarden .... Og saa kunde
hun faa Lov at sidde her i Fred til sin Dødedag
.... Og at faa Livet af dette sølle Kræ det var jo ....
Men da den gamle var naaet saa vidt frem i sin
Tankegang, blev hun grebet af en gysende Rædsel for,
at Vorherre skulde læse hendes Hjertes syndige Tanker.
Og i sin store Vaande gav hun sig til at synge en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
