Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa smilede han godmodigt, strakte Armene i Vejret og gabede.
- Di har nok moret Dem tappert! sagde en dyb
Bas tæt ved Siden af ham. Det var Bagermester Windberg.
Overlæreren lo stille.
- Ja, de gamle Fugle søger jo sammen! sagde han.
- Gaar De med? spurgte Bageren.
- Nej, jeg tror, jeg bliver her lidt endnu. Her er
saa net hernede! ... Se, det ser skam godt ud! nikkede
han og pegede ud over Vandet, hvor Byens
Slæbedamper kom asende, med Gnister fygende ud af
Skorstenen og Lys bag Maskinrummets smaa, runde
Ruder. Og bag den tegnede et Sejlskibs mørke Master
og store, tunge Skrog sig skarpt mod den hvidgule Himmel.
Bagermesteren kiggede ned mod Fjorden.
- Hø! sagde han - det er jo bare Bukserdamperen!
Og saa vendte han sig og gik.
- - -
Det blev mørkere og mørkere paa Promenaden. Og
inde i Byen tændtes Lygterne.
Thi det var ikke Maaneskin.
- Dum dummelum dumdum! nynnede Overlæreren
og fulgte Stien ned ad Havnen til.
I Toldbodbygningen var der lukket og slukket.
„Livsens Ondskab” var gaaet hjem til sin ensomme Stue.
Bag Ruderne i de smaa, lave Huse paa Havnepladsen
skinnede Lys frem. Og man hørte Stemmer derindefra,
som talte; og Sang og glad Latter. Men stundom
ogsaa brummende Skænden, og Barnegraad, og
høje Skrig, og dundrende Slag i Bordet. -
Overlæreren drejede af til venstre og fulgte Vejen
op over Graa-Bakken, hvor Udsigten aabnede sig ind
over Landet mod Vest, og hvor man saa’ Huse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
