- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
113

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

op. Himlen var høj og klar; og Luften var lun. Og
det var sidste Søndag i September.

Paa Køkkendørens Tærskel laa „Knors” og spandt.

Den saa’ saa uhyre agtværdig-tilforladelig ud, som
om al denne Verdens Kødhunger og Blodtørst laa
hundrede Mile borte fra dens Tanker. Kun drejede den
nu og da sit ene tilovers blevne, grøngule Øje op
imod Spurvene, medens Pupillen trak sig umærkeligt
sammen, og de gamle, forrevne Øren sitrede.

Saa kom der en ny Spurv flyvende. Den havde et
eller andet spiseligt i Næbbet. Og straks blev der
Postyr og Slagsmaal. De smaa Struglere skreg og
hvinede deroppe paa Taget og tumlede rundt og huggede
løs paa hverandre med Næb og Kløer og baskede
vildeligen med Vingerne.

Knors løftede forsigtig paa sig og gled ned ad
Dørtrinnet. Hans Halespids bevægede sig, og han spilede
Kæberne op og greb krampagtig ud i den tomme Luft,
som nappede han en indbildt Steg. Nærmere og nærmere
gled han hen mod Plankeværket, der gik i Flugt
med Skuret. Hans hele Legeme sitrede, og Pupillen i
hans stirrende Øje var smal som en Knivsæg.

Spurvene jog stadig rundt mellem hverandre under
Brus og Skrig.

Saa krummede Katten Ryggen. Alle dens ti Kløer
kom frem af deres Futteraler. Og med et vældigt
Spring satte den, trods sine femten gamle Aar, op ad
Plankeværket og ind paa Taget.

- I-i-ik! skreg en Graaspurv. Knors holdt den under Poten.

Og med et Forfærdelsens Hvin fór de andre smaa
Flyvere op over Nabotaget og bort.

Men henne i sin Krog sad Mortensen. Han sansede
intet. Løftede ikke Hovedet, og aabnede ikke Øjnene.
Omverdenen eksisterede ikke længere for dette
Restparti af en Hane.

- -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free