- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
38

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

38 Knagsted

at tage Afsked med sin elskede Boserup Skov. - Solen
skinnede som sædvanlig, og der var en berusende
Duft derude af Grønt og Sommer.

Esau laa magelig henstrakt i det bløde Mos oppe
mellem Granerne paa den høje Skrænt lige ud for „de
saliges ؔ. Han laa og dampede paa sin Cigar og
var lidt efter lidt „geraadet” udi denne ubeskrivelige
Tilstand af Velvære, hvori det endogsaa vilde være En
ganske eminent ligegyldig, om to Gange to pludselig
gik hen og blev fem. -

Gennem et Kig mellem Granerne kunde han se
Fjordens Vand ligge staalblankt og stille. Ikke en Vind
rørte sig, og ikke en Bølge. Maagerne og Ternerne var
vist draget til Havs; og der hørtes ikke en Lyd i den
ganske Skov uden en enkelt Dues gurglende Kurren.

Og ovre paa den øde Ø laa, midt i den bagende
Sol, den unge Zeus med sine trende Io’er.

De tyggede rimeligvis Drøv, de lykkelige! - -

Men pludselig rejste Knagsted sig op paa Albuen og
lyttede. Der lød Trin og Stemmer af Mennesker nede
fra Engen neden for Skrænten.

- Hum! Kan man nu ikke en Gang længere ha’
Fred her ude!

Han rejste sig og gik hen og kiggede:

- Saa skulde da ogsaa Satan staa i det!

Menneskene dernede var Poeten Vridsløse og fire
af hans kraftigste „Almuejærn”.

- Intet er da heller denne Celluloid-Digter
helligt.

Knagsted havde skjult sig bag et Træ, hvorfra han
havde Udsigt til Gerningsstedet:

Meuten var standset, og Vridsløse slog med en af
sine lange Fangearme ud mod den solbeskinnede Fjord
og de fjerne Skove. - Rimeligvis holdt han et „stolt
og frit” Foredrag om de „fine og gode” Stemninger,
der fyldte hans rødhaarede Digterbryst!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free