Print (PDF) - On this page / på denna sida - Første Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Violin 47
da hun laa paa sit Dødsleje, efter at have bragt
D i g til Verden. Hun vidste, at det var mit højeste
ønske, at Du skulde opkaldes efter Haydn og hedde
Joseph; og saa forlangte h u n naturligvis, at Du
skulde hedde Ludvig - efter Beethoven. Og for at
sætte sin Vilje igennem fik hun Lægen til at er-
klære, at det vilde være hendes Død, om jeg ikke
gav efter.
LUDVIG. Det var da ogsaa Synd andet, da hun var
syg .
APOTEKEREN (i ustyrlig Arrigskab). Jamen hun døde jo al-
ligevel!
LUDVIG (beroligende). Fa’er, Fa’er, - jeg kender Dig
slet ikke igen!
APOTEKEREN (stryger sig med Hsanden over Ansigtet) Naa, naa
lad os nu ikke tale mere om det! - Men nu
véd Du altsaa, hvad Ægteskabet er. Ikke andet end
Naalestik fra Morgen til Aften.
LUDVIG. Jamen Fa’er . . . der er da ogsaa andre
Ægteskaber . . . . lykkelige . .
APOTEKEREN. Ingen! - Og nu véd Du altsaa og-
saa, hvad det var, vi gerne vilde spare Dig for. Al
denne Sorg og Jammer - alle de Skuffelser og alt
det Bedrag, som hedder Kvinden. (Bruser atter op). Du
maatte hellere knuse din højre Haand!
LUDVIG. Men Fa’er dog!
APOTEKEREN. Jo, jo, og ti Gange jo! (Rolig og ømt:)
For da kunde alligevel vi andre blive ved at spille
for Dig, - mine gamle Venner og jeg, - og be-
vare din Sjæl frisk og modtagelig for Musikkens
hellige Evangelium! (Stryger ham kærligt over Haaret:) Som
dog er det eneste, hvori der findes Hvile.
(Pause.)
LUDVIG (nølende). Jamen Fa’er . . . hvis jeg nu a 1-
ligevel . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
