- Project Runeberg -  Mindeudgave / IV Bind /
46

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Scene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


APOTEKEREN (taler sig efterhaanden ivrig). Den Gang vidste
jeg endnu ikke, at selv om en Kvinde er nok saa
musikalsk, saa bliver Kunsten for hende aldrig andet
end et Appendiks til Klæderne, et af de mange
Midler, hun kan tage i sit Koketteris Tjeneste.

LUDVIG (gør en protesterende Bevægelse.)

APOTEKEREN. Hvis hun da ikke gaar endnu et Skridt
videre og gør den til et Levebrød. For en Kvinde
driver det aldrig videre end til at tænke paa det
rent praktiske, – paa Maden til i Morgen og ...
Klæderne til paa Søndag!

LUDVIG. Jamen, kære Fa’er ...

APOTEKEREN. Sværmer hun for Kunst, saa skal Du
lægge Mærke til, at det altid er for den, som lige i
Øjeblikket er paa Mode. En ny Hattefaçon eller en
ny Kunstteori, det er for hende Hip som Hap.

LUDVIG. Det forstaar jeg ikke, for jeg har altid hørt
om Mo’er ...

APOTEKEREN (afbrydende). Og din Mo’er dannede
ingen Undtagelse! Hun gjorde meget hurtig den
Opdagelse, at Haydn ikke var hende „dyb“ nok. Det
skulde alt sammen være Beethoven, bare Beethoven.
Derfor kom hun og Møller saa godt ud af det
sammen. Ja, hun drev det endogsaa til at spille Wagner,
denne Janitscharmusikant, som den Gang lige var
begyndt at røre Trommen!

LUDVIG (med et lille Smil). Naa ja, Herregud ...

APOTEKEREN. Saa kom der en Dag, da hun forklarede
mig, at det egentlig slet ikke klædte mig at spille
Violin. Jeg blev „sentimental“, fortalte hun, saa
snart jeg fik en Bue i Haanden – hun brugte netop
Ordet: „sentimental“. – Og den Dag følte jeg for
første Gang en inderlig Trang til ... (Knytter Hænderne)
... til at lade Buen spille paa hendes Rygstykker!

LUDVIG (vil ikke tro sine Øren). Du, Fa’er!

APOTEKEREN (søger at beherske sig). Siden den Tid bestilte
vi ikke stort andet end at pine hinanden. Selv ikke,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/4/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free