Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Kanetur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og saa holdt vi foran Smedjen.
Lige ved Døren stod en Bredslæde forspændt med to
svære Heste; og inde i Smedjen var der forsamlet en
syv-otte Mandfolk. De hang op ad Dørstolper og sad
paa Ambolte og stod lænet op ad Vægge. Alle havde
de halvtømte Bajerskflasker i Hænderne, og Ilden fra
Essen kastede et brunrødt Skær over deres Ansigter og
Hænder. Da de hørte Klokkeringningen og saa’ Luna
og Svejferen og Kanetæppet, satte et Par af dem
Flaskerne fra sig og kom ud.
– Hør! sagde jeg og tog til Huen, – kan ikke et
Par Mand hjælpe os?
Nu kom Smeden frem med Skjorteærinerne smøget
op over Albuerne og Ansigt og Hænder grumsede af
Sod og Sved.
– Hør, – sagde jeg igen, – kunde De ikke komme
med herop paa Vejen og hjælpe en stakkels Mand med
at faa rejst sin Hest?
– Er den kanske faldet? spurgte Smeden.
– Ja, sagde jeg, – og nu kan den ikke rejse sig
igen.
Og aldeles uvilkaarlig tilføjede jeg:
– Og det er hans eneste Hest, og han har Kone
og fem Børn hjemme, stakkels Mand, og han selv er
syg, si’er han!
– Jo–o, sagde Smueden.
– I kan køre paa min Slæde, sagde en høj, svær
Mand, der havde staaet henne i Døren, – jeg skal den
Vej alligevel ... Kører Herrerne osse tilbages?
Hverken Maleren eller jeg svarede.
– Naa? sagde jeg omsider og puffede ham i Ryggen
med Piskeskaftet, – Vil De til Sæby eller vil De
ikke?
– Jeg?
– Ja, De! Der skal jo være saa kønt! ... Men De
maa skynde Dem lidt at ta’ en Bestemmelse, for kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
