Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Træk og mottræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
ubegrænsede magtbegjær avskaaret fra at kunne motta
forstandige raad. Han maatte selv gjøre alt og selv ha
æren for alt.
„Giv mig magten; lad hvem som vil beholde
paafugl-fjærene," sa Cecil Rhodes engang med den sterke, næsten
brutale realisme, som var eiendommelig for dette skapende
geni. For romantikeren Wilhelm den anden har magten
og paafuglfjærene altid staat i organisk sammenhæng med
hverandre.
Derfor varte det heller ikke længe, før der atter
indtraadte et kjølig forhold mellem keiseren og Bismarck,
og trods enkelte keiserlige tilnærmelser i de sidste fire
aar av rigskanslerens liv, var allikevel enhver virkelig
hjertelighed herefter udelukket.
En vakker dag gik det ganske naturlig samme vei med
Caprivi. Han havde — som vi allerede har paavist — tat
det byrdefulde kanslerhverv paa sig med den mest
selvopofrende loyalitet. Han havde underordnet sin
overbevisning og sin indflydelse under den keiserlige vilje og
sat sit navn under officielle embedsskrivelser, som altid
vil være en anklage mot ham. Men da han en dag i
oktober 1894 allikevel uten videre fik sin avsked — ikke
engang ledsaget av ordene „i naade" — havde han ikke
lidt noget kompromiterende nederlag i rigsdagen og heller
ikke foretat en eneste embedshandling, som havde vakt
keiserens misnøie. Tvertimot havde han, trods sit
ubekjendtskab med politikens baaer og skjær, manøvreret
likefrem overraskende godt, og ganske nylig havde han,
for ikke at vække keiserens mishag, paatat sig det
parlamentariske ansvar for den saakaldte „omstyrtningslov"
overfor socialdemokraterne, skjønt han tidligere havde
karakteriseret den tankegang, som laa til grund for den,
som noget nær toppunktet av politisk daarskab. Men han
havde glemt at skape sig et parti i rigsdagen — eller,
hvad der var endnu vigtigere, et parti ved hoffet, som
itide kunde slaa ned de intriger, som var igjære. Derfor
kom han ogsaa tilkort overfor den mere behændige grev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
