- Project Runeberg -  Hexerie eller Blind Allarm /
Actus IV. Scen. 4

Author: Ludvig Holberg - Tema: Drama, Theater Plays, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Actus IV. Scen. 4.

Apelone. Herman von Bremen.

Herman: Alt dette, som nu skeer, har jeg sagt Borgmester og Raad tilforn; men man vil ikke troe saadanne vittige Folk som jeg.

Apelone: Det er, min Troe, den politiske Kandstøber; han vil ogsaa glæde sig over denne Hændelse.

Herman: Fanden er en stor Politicus, det maa jeg forstaae, som har studeret mine Politica.

Apelone: Jeg hører her, at han og Fanden har eet Slags Studium.

Herman: Hvem er, som taler der? See er det hun Mademoiselle? Det gjør mig hjertelig ondt at høre den Fortræd, som deres Bande er vederfaret.

Apelone: Men er det Monsieurs Alvor, at han har ondt af vor Fortræd?

Herman: Ja, jeg kand forsikkre hende, at jeg græmmer mig derover. Vel er det sandt, at de Gode Acteurs ved deres Satires har besværget mange Folk; men jeg for min Person har trakteret det "en Bagatelle". En retskaffen Politicus seer og hører kun alt saadant med Foragt. Aristoteles siger: "Ein weiser Mann siehet det Thoren Schimpf an mit Veract."

Apelone: Men Monsieur! Han som en god Politicus burde forsvare alt, hvad som sigter til at polere et Folk.

Herman: Hvad sigter til at polere Folk?

Apelone: Det gjør Comoedien, hvorudi Menneskets Fejl forestilles.

Herman: Ej, Mademoiselle! Hun taler mod den sande Politie. Langt fra at Comoedier fører nogen Nytte med sig, de langt heller foraarsager en Republiques Undergang.

Apelone: Det skulde han have stor Møje for at bevise.

Herman: Jeg mener nej. Hør, jeg vil tjene hende, Mademoiselle! Et Riges og Republiques Styrke bestaaer udi Undersaatternes Eenighed, og ødelægges ved Splid. Der har været fire store Monarchier i Verden, som alle ere ruinerede ved Splid. Hvad ruinerede det Asyriske Monarchie? Splid, Madame! Hvad ødelagde det Græske? Splid, Madame! Hvad ruinerede endelig det Romerske? Ikke, min Sjæl, andet end Splid. Alexander Magnus gjorde et falskt Statsgreb, og forsaae sig derudi, at -

Apelone: Ej, Monsieur! Dette er noget vidtløftigt hentet; hvad kommer Alexander Magnus ved vore Comoedier?

Herman: Det er kun for at bevise, at Splid og Ueenighed ødelægger en Stat.

Apelone: Men hvad Ueenighed foraarsager Comoedierne?

Herman: Comoedierne giver een Stand Anledning til at raillere med en anden.

Apelone: Ved det samme lærer de at kjende sine egne og andres Fejl, hvilket ikke andet end være meget nyttigt.

Herman: Paa den Maade skulde det ogsaa være nyttigt at slaaes hver Dag, at man deraf kunde kjende sin egen Styrke og andres. Nej nej, Madame! Lar os tale fornuftig uden Passion med hinanden, og hør hvad Comoedier foraarsager. En brav ung karl gaaer net klædt forbi; strax peger man fingerene ad ham, og siger: See hvilken "Jean de France"! Mener hun, at han ikke søger at hevne sig derover? En anden fornuftig Mand søger at undervise godt Folk med lærde Discourser, og ikke vil grave sit Pund ned udi Jorden; den heder "Mester Gert Westfaler". En udi verdslig Videnskab øvet Mand vil give Øvrigheden et godt raad; strax heder han "Den politiske Kandstøber". Saa det er Frugten af jere Skuespill, Madame, nemlig at en Borger driver Spot med en anden. Af Skjemt og Raillerie flyder Fortrydelse, af Fortrydelse flyde Had, af Had Splid og af Splid en Stats Undergang, ergo derfor bør ikke slige Skuespill tolereres.

Apelone: Raillerie, Monsieur, træffer ikke uden Daarer, hvilke ved Forestilling af deres Characters lære at kjende sig selv; naar de lære at kjende sig selv, beslutter de sig paa at ændre deres Levnet; naar de ændre deres Fejl, blive de til gode Mennesker, og naar de ere bleven gode Mennesker, blive de gode Borgere, ergo derfor bør Comoedier Tolereres.

Herman: Mit principium staaer fast, at raillerie foraarsager Splid, og at Splid løser en Stats og et Riges Bygning.

Apelone: End om jeg beviser Monsieur, at Comoedier ophæver Splid, og befordrer Eenighed?

Herman: Det havde jeg Lyst at høre.

Apelone: Er det ikke vist, Monsieur, at om Aftenen alle Folk er splidt ad, somme sidder paa Kroer, andre udi Fruerstuer; men Comoedien trækker dem sammen, og forener dem paa et Sted, ergo ophæver den Splid, befordrer Eenighed, og efter min Principium styrker en Stat.

Herman: "Raillerie a part", lar os tale alvorligt, Madame! (Han tar hende til Side) Apropeus, Madame, efterdi hun taler om Samlinger, saa er det noget, som jeg længe har tænkt paa, men ikke har villet lade mig mærke med: Mon det er tjenligt for et Rige, at slige Samlinger skeer? Kand de ikke give Anledning til Sammenrottelser? Jeg har læset om en Persisk Konge, at han af den Aarsag forbød alle Samlinger. Den samme Konge hedte, om jeg ret mindes, "Pul Asser". Han havde kun eet Been, som man kand see af Anders Christensens Politiske og lærde Rejsebeskrivelse; men han havde en dobbelt Hjerne.

[Fodnote vedr. Anders Christensen: Sml. Gert Westfaler, Act I, Scen.3: "Anders Christensøn har jo været tre a fire Gange i Bordeus og Røven, ja Fanden i Vold hen i Trapesund eller Catesund -" Den vidtberejste Anders Christensen var en Skibsbarbeer fra Christania, som i Aarene 1674-1700 havde gjæstet Orienten og givet eventyrlige Beretninger om sin Rejse. Holberg har benyttet adskillige af hans fanntastiske Opdigtelser til sin Niels Klim. ]

Apelone: "Pul Asser" havde Ret, Monsieur, men han vilde alleene hindre saadanne Samlinger, som I og andre politiske Haandværksfolk holde paa Øllhuse for at raisonere om Staten og igjennemhegle Øvrigheden. Slige Samlinger ere ligesaa skadelige som de andre nyttige.

Herman: Adieu, Madame.

Apelone: Adieu, min Herr Politicus.

Herman: Spot ikke, Madame! See hun vel til, at I kand udrede eder af denne Hexesag. (Gaaer).

Apelone: Det kommer mig ikke ved; lad den Skyldige svare for sig selv. Men der seer jeg von Qvoten komme. Hillemænd, hvor glad seer han ud! Nu mener han, at hans Comoedier og Marionetter vil komme paa Fod igjen.

[Fodnote: Den her omtalte Don Qvoten optraadte først i Kjøbenhavn 1715 og fik Privlegium som "Oculist, Steen og Broskschneider samt Tandtrækker og Comoediant". Han var Entrepreneuren for de "Tydske Comoedier" som concurrerede med den Danske Skueplads, og som af Holberg parodiseres i "Ulysses von Ithacia". Det er altsaa en samtidig og velkjendt Medborger, Holberg med aristofanisk Frihed fører op paa Scenen.]


Project Runeberg, Tue Dec 11 22:24:53 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/xholberg/04-04.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free