- Project Runeberg -  Ymer / Årgång 24 (1904) /
399

(1882)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

modsige en saadan Antagelse, som desuden heller ikke har nogen
Stötte i de geologiske Forhold. En jævn Hævning af Havbunden
paa saa store Arealer er ikke let at forstaa, især ikke paa et
vulkansk Sænkningsomraade som den midterste Del af det nordlige
Atlanterhav, hvor adskillige Forhold synes at pege paa at der har
været en jævn og uafbrudt Sænkning af Jordskorpen lige siden den
palæozoiske Tid. En anden Sag er det, at Atlanterhavets
Randgebeter paa begge Sider kunne have hævet sig ved lateralt Tryk
under Jordskorpens Sammentrækning.

At Havet under de sidste Afsnit af Istiden og længe derefter
har staaet höjt ved de islandske Kyster ses af de mange
Strandlinjer, Terrasser og Skalbanker, der findes i en næsten uafbrudt
Række ind i hver Fjord, og alle Lavlande stod dengang under
Vand. I Slutningen af Istiden, medens hele Islands Indre endnu
var dækket af Jokler, stod Havet ved Kysterne 80—130 m. over
den nuværende Havflade. Paa Hovedlandet naaede Soen dengang
c. 130 m. höjt eller maaske lidt höjere; paa den nordvestlige Halvö
findes fra den Tid Strandlinjer ud imod Havet i de stejle
Fjæld-pynter 80 m. over den nuværende Havflade, derimod ikke inde i
Fjordene, som dengang endnu have været fulde af Gletschere, saa
trækker Havet sig, sammen med den rent glaciale Fauna, lidt efter
lidt tilbage, den negative Forskydning af Kystlinjen standser
temmelig længe paa 30—40 m. Höjde og fortsætter derefter stadig ned
til vore Dage.

Af det anforte vil man kunne se, at de geologiske Iagttagelser
ikke stötte Hypotesen om en postglacial Landbro, tværtimod, fra
geologisk Synspunkt maa Hypotesen betegnes som fuldstændig
uholdbar. Jeg ser derfor ikke andet end at de Herrer Botanikere, som
forfægte en postglacial Planteindvandring til Island og Færoerne
over Land, maa finde sig i at Planterne benytter de
Samfærdselsmidler over Havet, som i Nutiden staa til deres Raadighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:49:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ymer/1904/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free