Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Amalie Raben - Naturraisonnement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forgjæves venter hende Fuglesangen;
Hun. hører ingen Fugle mer.
Echo, som klang fra Skov og Borg derhjemme !
Dig lokker aldrig mere hendes Stemme.
Hvor Elven flyder under Bjergets Buer
Med Sommerslotte og med Druer,
Der hviler hun, hvor høje Popler knejse,
I Fred, træt af den tunge Rejse;
Der slumrer hun, der har hun kastet Staven,
Der sover hun bag Blomsterne, i Graven.
Med hendes Aand, den kjærlige, den rige,
Den er iblandt os, den guddommelige,
Den er, hvor hun i Døden længtes hen,
Den er i Hjemmet, hos hver trofast Ven,
Hos eder, hvem hun elskte som sin Sjæl,
Hvem hendes sidste Aande bød Farvel.
Og Taaren, som i Øjet hviler,
Det tause Sprog, som Sorg kan lære,
De stille Vemodstræk hos dine Kjære,
Forstaar din Aand, Amalie! Den iler
Til vor Erindrings sørgelige Fest
Med Haab, med Trøst, med Held — en himmelsk Gjæst!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
