Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Nationalförsamlingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NATIONALFORSAMLINGEN
have faaet Midler i Hænde til at bringe Orden i
Finanserne og standse Neckers skadelige Laanesystera.
Thi dette gik kun ud paa at skaffe Penge til de
løbende Udgifter og bjerge sig fra Dag til Dag, medens
Statsgælden stadig voksede. I Overensstemmelse
dermed foreslog han, at der skulde udstedes Papirspenge
— Assignater — med Sikkerhed i Kirkegodset.
Mirabeaus Forslag gik igennem, og det blev
vedtaget, at der foreløbig skulde udstedes Assignater til
et Beløb af 400 Mill. Livres. Salget af Kirkegods
til et saa stort Beløb begyndte allerede den 19.
December. For at opretholde Papirspengenes Værdi
satte Mirabeau ligeledes igennem, at der ikke maatte
være flere Sedler i Omløb end de nu udstedte, at
de skulde indfries saa hurtigt som muligt, og at de
kun maatte benyttes til at betale Statsgælden med
og ikke til løbende Udgifter. Der maatte ikke
udstedes mindre Sedler end paa 50 Livres. Saa snart
en Seddel var bleven indbetalt i Statskassen,
ligegyldigt paa hvad Konto, skulde den øjeblikkelig
tilintetgøres, uden at nogen ny blev udstedt.
Naar Assignaterne senere bragte saa store Ulykker
over Landet, kan Skylden derfor ikke lægges paa
Mirabeau. Ingen af de Betingelser, han havde stillet,
blev overholdt efter hans Død. Han havde anvist
dem som et »Herkules-Middel« under Forhold, der
truede med at opløse Staten, og paa Betingelse af,
at de ikke blev misbrugte. Det var hans Hensigt
med dem at danne den absolut nødvendige faste
økonomiske Grundvold for en stærk og myndig
Regering, der kunde bringe Ro og Orden i Landet,
hjælpe Landbrug, Haandværk og Handel paa Fode
under langt lykkeligere Forhold end før og bringe
det rige Lands Indtægtskilder til at flyde igen, saa
de farlige Papirspenge atter kunde forsvinde uden
at have voldet Skade.
Det var Pengenøden, der havde bragt den
grundlovgivende Forsamling paa den Tanke at inddrage
Kirkens Gods. Men naar Kirkens Embedsmænd til
Gengæld skulde lønnes af Staten, og denne skulde
sørge for Midler til Gudstjenestens sømmelige
Opretholdelse, var Begyndelsen alt gjort til en Beform af
Kirkens Forfatning, og Nationalforsamlingen gik med
Iver videre i det anviste Spor.
Den nye Kirke-Forfatning blev udarbejdet i
Overensstemmelse med den administrative Inddeling.
Det store Antal Bispedømmer blev betydelig
indskrænket, hvert Departement skulde fremtidig have
en Biskop, hvert Sogn en Præst. Til Kirkernes
Vedligeholdelse og Gudstjenestens Udførelse anvistes
rigelige Summer. For saa vidt var alt udmærket.
Men som sædvanlig vedtog Forsamlingen en
Bestemmelse, der ødelagde hele Arbejdet. Baade Bisper og
Præster skulde vælges ligesom de verdslige
Embedsmænd og, før de kunde overtage deres Embede,
aflægge Ed paa, af al Magt at ville understøtte den
nye, endnu ufærdige Forfatning.
Det var allerede vel meget forlangt, at alvorlige
249
245 249
Fig. 117. Festen paa Marsmarken den 14. Juli 1790.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
