Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Krig og Borgerkrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MORDET PAA MARAT
der hindrede de Allierede i at rykke mod
Hovedstaden.
Men nu, da de indre Stridigheder i Konventet
var hørt op med Girondinernes Fald, da Frygten
havde skabt Lydighed i Sumpen, og da det radikale
Kommuneraad, der hidtil havde bekæmpet det
giron-dinske Konvent, saa sine Anskuelser repræsenterede
af Bjerget, udfoldede Jakobinerne al sin Kraft.
Ved anstrengt Arbejde Nat og Dag blev den nye
republikanske Forfatning udarbejdet og gjort færdig
til den 24. Juni. Konventskommissærer sendtes ud
i Landet for at faa
den anerkendt i
Valgkresene.
Tropper stampedes frem
af Jorden,indøvedes
i al Hast og sendtes
til Grænsen, og
Westermann,
Dan-tons Ven, blev sendt
med friske Tropper
til Vendée. Endelig
det vigtigste af alt:
Velfærdsudvalget fik
overdraget næsten
uindskrænket Magt;
den stærke Regering,
som alle Politikere
havde set hen til
som den eneste
Redning for Landet,
var endelig bleven
dannet, skabt af den
haarde
Nødvendighed, dømt til at
herske ved Rædsel,
for — ligesom alt
menneskeligt — at
maatte forsvinde den
Dag, den havde
udført sin historiske
Opgave.
Men alle, selv de
vigtigste
Begivenheder glemtes for et
Øjeblik ved
Efterretningen om
Mordet paa Marat.
Folkets Yndling blev
myrdet den 13. Juli
af en ung 24aarig
Pige fra St.
Satur-nin i Normandiet,
Marie-Anne-Charlotte de Corday d’Armont. Gennem
Slægtskab og aandelige Anlæg hørte hun ganske til
Girondinerne og troede ved at dræbe Folkevennen
at redde Friheden.
Læsning af Oldtidens store Digtere i Forening
med et stærkt Følelsesliv og en tidlig udviklet
Karakterstyrke — alt dette havde gjort Charlotte Corday
(kordæ) til en usædvanlig Kvinde. Hun opholdt sig
netop i Byen Caen, da de flygtende Girondinere kom
hertil i de første Dage af Juni. Deres flammende
Taler gjorde et dybt Indtryk paa hende. Hun følte
sig udvalgt til at frelse Fædreland og Frihed fra
Fig. 138. Stormklokken lyder i Bretagne.
»Bjergets« Tyranni. Og som den mest hadede
Repræsentant for dette vilde hun dræbe Marat. Hun
kom til Paris den 11. Juli. Da Folkelederen var
syg, maatte hun bruge List for at opnaa en Samtale
med ham.
Hun blev lukket ind i et Værelse, hvor den
hæslige Marat, som tilmed led af en Hudsygdom,
sad i et Badekar med en Nathue paa Hovedet og
skrev paa et Brædt, som laa tvers over Karret.
Hun havde lokket ham ved i et Brev at love at
opgive ham, hvor Girondinerne var skjulte. Medens
han skrev hendes
Angivelser ned,
stødte hun en Kniv i
hans Hals. Han fik
lige Tid til at raabe
om Hjælp, før han
opgav Aanden.
Charlotte Corday
var efter Gerningen
fuldstændig rolig;
hun havde kun
dræbt et Menneske
for at frelse
hundredetusinde; slaaet
en Forbryder ihjel
for at redde
uskyldige, et Skadedyr
for at skaffe sit
Fædreland Ro.
Den 17. Juli
henimod Aften besteg
hun rolig og
uforsagt Skafottet paa
Revolutionspladsen.
Bødlen fremviste det
blodige Hoved for
Folket, efter at
Øksen var faldet; men
idet han holdt det
ved Haaret med den
ene Haand, gav han
med den anden et
Par Slag paa den
ene Kind. Dog,
denne Raahed faldt
ikke i Parisernes
Smag og indbragte
ham et Par Dages
Fængsel som Straf.
En ung T}rsker,
Adam Lux, der først
nylig havde faaet
fransk Borgerret, maatte derimod lægge sit Hoved
paa Blokken, fordi han altfor tydelig havde lagt sin
Beundring for Charlotte Corday’s modige, men
skæbnesvangre Gerning for Dagen.
Skæbnesvanger blev den først og fremmest for
de Mænd, hun havde villet gavne. Havde der før
kunnet være Tvivl om Girondinernes fjendtlige Planer
mod Republiken, saa laa de nu aabent for Dagen.
De gjorde fælles Sag med Oprørerne, og de lod
Marat, »Folkets Ven«, hemmelig myrde. Thi at
Girondinerne stod bag ved Charlotte Corday, derom
tvivlede ingen Jakobiner.
329
330
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
