Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strængere ud, end at den eller den Person eller
Sag var »usympathisk«, »konventionel« eller
»banal« — og selv dette fandt hun sjældent!
Hun vidste, at den Naturgave, som hedder
Dumhed, ikke helt kan undværes for Livets
Behageligheds Skyld, og hun behandlede den
derfor med Hensynsfuldhed — overalt hvor den
ikke selv blev hensynsløs.
A. Ch. Lefflers Ydre gjorde hende
bemærket i enhver Kreds, men hun var ikke,
hvad man kalder et glimrende Selskabsmenneske,
som f. Eks. Sonja Kovalevsky. Naar man saa’
de to Veninder i en Salon, havde Sonja som
oftest en Kreds af Tilhørere omkring sig, medens
Anne Charlotte, som før omtalt, fuldt saa meget
hørte paa i den Kreds, som dannedes om
hende. I hendes Samtale var det ikke saa
meget de vittige Indfald eller de originale
Tanker, man beundrede, men derimod
Indholdsrigdommen. Naar hun fortalte en Livshistorie,
analyserede et psykologisk Problem, meddelte
Indholdet af en Bog, fik man altid det virkelig
karakteristiske fremsat paa en klar og bestemt
Maade. Hun saa at sige løsnede Marmorblokken
og førte den frem i dens naturlige Skikkelse.
Naar Sonja fik samme Materiale, kastede hun
sig, lig en Samtalens Michel Angelo, med
voldsom Energi over det, og snart saa’ man tyde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
