Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammenvævede Stof var temmelig fremmed for
A. Ch. Lefflers Forfatterskab som ogsaa for
hendes Temperament. Der hørtes kun — til
Tanternes Rædsel — en og anden Tone fra
Pan-Fløjten. Hendes Anlæg var Realistens, og
kun Nutiden, som hun kunde iagttage, fængslede
for Alvor hendes Blik. Sonjas Drømmeverden
var derimod hendes egentlige Samtid.
Uligheden mellem de to Veninder var
gjen-nemført endogsaa til de Smaatræk, som Sonja
kunde give en saa karakteristisk Betydning.
Naar Sonja f. Eks. sagde Goddag, strakte hun
Haanden ud med en hastig, overrasket Bevægelse,
og de fine, nervøse Fingre blev, hurtigt som en
flagrende Fuglevinge, rykket ud af Modtagerens
Haand — man havde Impuls- og
Stemningsmennesket for sig alene i dette Haandtryk. Der
laa derimod en rolig Ynde i den Maade,
hvor-paa A. Ch. Leffler førte sine smukke Arme
med de fine Haandled, de velformede, lange og
smalle hvide Hænder. Naar hun sagde Goddag,
rakte hun Haanden frem med en vis Reservation,
men en Gang given laa den blødt og fast i
Modtagerens. I slige smaa som ogsaa i store Ting
fik man af hende Indtrykket af en hel,
ligevægtig, samlet Personlighed. Ogsaa hendes
Ydre blev mere og mere karakteristisk: det fra
denne Tid tagne Portræt giver et godt Billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
