Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at Berta ikke svarer ja til sin Frier; hviler
nemlig paa en aldeles vilkaarlig Konstruktion.
Det er Styrken, der her, som saa utallige
Gange før, maa lide og undvære for Svaghedens
Skyld. Men under Kampen hænder det, at
Styrken forhærdes, og at Friheds vennerne efter
deres Tur bliver Undertrykkere. Dette er
indtruffet med Emancipationens Forkæmpere. De
har ikke indset, at Kvindens Frigjørelse fra
Lovens og Sædvanes Tvang var et Middel, ikke
et Maal. De har glemt, at Maalet var virkelig
Frihed for de forskjellige kvindelige
Personligheder til at kunne gaa deres forskjellige Veje,
følge hver sin Individualitets særegne Kald, og
saaledes ved deres uensartede Kræfter tilføre
Udviklingsarbejdet forøget Rigdom. Og det
var denne Slags Frigjørelse, som A. Ch. Leffler
havde drømt og digtet om.
Man krævede nu tværtimod, at, som hun
udtrykte sig, alle Kvindesagskvinder »skulde
optræde samlede som en Flok Faar«; skulde
tænke, tale og handle efter
Kvindesagspro-grammet, ikke efter egen Samvittighed, egne
Tanker, samt at ingen i nogen Henseende skulde
hæve sig over eller adskille sig fra de andre.
Allerede ved de af hende i 1875 omtalte
Skolemøder, var det Fornemmelsen af den truende
Konvenients i Kvindens Uddannelse, som gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
