Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men gjennem hendes nye Venners, ligesom
ogsaa gjennem Pressens Udtalelser efter hendes
Død, faar man at vide, at Ægteparrets Hjem,
Palazzo Fiodo, i Virkeligheden var begyndt at
blive Midtpunktet for det literære Liv i Neapel.
En italiensk Forfatterinde, selv en begavet og
usædvanlig indtagende Kvinde, Signora
Zampini-Salazar, ytrer, at Hertuginden af Cajanellos
Hjem uden Tvivl vilde være blevet den
betydeligste literære Salon i Italien. Værtinden
havde alle Forudsætninger saavel til at samle
som til at sammenholde en saadan Kreds.
Signora Zampini skildrede i 1892, i en italiensk
Avis, Tiltrækningen ved det halvt nordiske,
halvt italienske Hjem, sol varmt gjennem
Ægtefællernes straalende Lykke, gjennem den
ligefremme og fordringsløse og dog saa statelige
Værtindes Hjærtelighed. Hun skildrer hendes
spænstige høje Skikkelse og den nordiske Type
— A. Ch. Leffler virkede nemlig, efter at hendes
yppigt krusede Haar var blevet graat, aldeles
som blond. Ved sin ærlige Venlighed, sit
sjælfuldt glade Væsen ejede Hertuginden af
Cajanello for sine nye Venner en endnu stærkere
Tiltrækningskraft end for sine gamle, efter at
en ny Ynde, Lykkens- Blødhed og Varme,
havde præget hendes Væsen. Signora Zampini
skriver saaledes enthusiastisk:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
