Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Alt hos hende er harmonisk og ædelt,
hun er ude af Stand til at nære lave og simple
Følelser . . . Hun er et lysende Exempel paa
de lykkelige Karakterer, som modstaar
Ærgjær-righeden, og som ikke er istand til at blive
stolte .. . Hun ejer den sjældne Fortryllelse, som
den sky Tilbageholdenhed øver. Ingen literær
Succes har formindsket hendes sande
kvindelige Karakter. Det oprigtige og inderlige
Haand-tryk, det milde Smil, det fængslende Blik, naar
hun modtager sine Venner i sit originale og
hyggelige, med Minder fra Sverrig smykkede,
Hjem i Via Tasso, gjør, at man føler sig
vel der.
Literært kjendt i Italien blev hun blandt
andet ved en Oversættelse paa Italiensk af
Dramaet: Hvorledes man gjør godt. Hun
havde forinden grundigt omarbejdet Skuespillet
og koncentreret det til 3 Akter. Bogen, som
blev hilset med meget Bifald af den italienske
Kritik, indlededes med en overordentlig
omhyggelig Studie over den nyere svenske Literatur
af en ung, med det svenske Sprog fuldstændig
fortrolig, Forfatter, Benedetto Croce.
Den Fordringsløshed, som den italienske
Forfatterinde var ble ven saa indtagen i, var saa
naturlig for A. Ch. Leffler, at hendes svenske
Venner knapt engang havde tænkt over den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
