Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - II. Opbyggelsesmøtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
sine sortbrune arme og ret som det var satte igang en
hel latter-bælg, naar han selv sa noget vittig, mens
det ikke lot som om han paaskjønte Wiry Bens humor,
som denne nu lot spille her, eftersom han dog hadde
opgit «Kristornens» glæder for her at se livet fra en
ny side. En var der, som med foragt hørte paa dem
begge; det var mr. Joshua Rann. Mr. Ranns skind-
forklæde og dæmpede, graaagtige farvetone viser tydelig
nok, at han er landsbyens skomaker, men som han staar
der med maven ut og dreier tommelfingrene mot hinanden,
bør en skarpsindig iagttager ogsaa kunne gjette sig til
at han er klokker «Gamle Johsway», som hans naboer
uærbødig kaldte ham, dirret av indestængt forbitrelse,
men endnu kom der dog ikke andre ord over hans læber
end: «Sihon, Amoriternes konge, ti hans miskundhet
varer evindelig, og Og, Basans konge, ti hans miskundhet
varer evindelig,» et citat som jo maatte synes daarlig
anbragt her, men det var med det som med enhver tilsyne-
ladende selvmotsigelse — det var konsekvent nok naar
man bare kom tilbunds i sammenhængen. Mr. Rann
opretholdt inden i sig kirkens værdighet likeoverfor den
skandaløse metodist-bevægelse, og da denne værdighet i
høi grad hang sammen med hans egne messende tilsvar
i kirken, var det kun naturlig for ham at utbryte i
citater av den salme, han hadde læst sidst søndag.
Kvindernes sterkere nysgjerrighet hadde lokket dem
nærmere hen til jordet, saa at de desto bedre kunde
mønstre de kvindelige metodister, deres kvækeragtige
dragt og eiendommelige holdning. En liten kjærre var
trukket hen under lønnetræet og skulde brukes som
talerstol, og rundt denne stod der nogle bænker og et
par stoler. Enkelte av metodisterne sat paa disse med
lukkede øine som hensunken i bøn og betragtninger;
andre stod ret op ned og saa hen paa landsbyfolket med
et uttryk av melankolsk medynk, som i høi grad moret
Bessy Cranage, smedens struttende sunde datter, alminde-
ligykaldet Chad’s Bess. Hun maatte «rigtig undres hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
