Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - II. Opbyggelsesmøtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Les
«Jeg ønsker Dem en god aften, mr. Casson. Jeg
maa avsted.»
«Ærbødigste tjener og en god aften, sir.»
Den fremmede lot sin hest trave op gjennem den
stille gate, men da han kom saa langt som til jordet over-
mandedes han av utsigtens skjønhet, av den forunderlige
kontrast mellem landsbyboerne og den lille metodistklynge
borte ved lønnetræet, og kanske endnu mere av sin lyst
til at se den unge kvindelige prædikant. Han holdt sin
hest an og blev sittende og se frem for sig.
Jordet laa i utkanten av landsbyen, og veien delte
sig her og gik i to retninger; den ene opover bakke mot
kirken, den anden nedover mot dalen, og fra den ube-
byggede side av gaten var her en uhindret utsigt over
bølgende enge, rike skogpartier i dalbunden og mørke
mægtige aaser I bakgrunden.
Rik og herlig som utsigten var, kunde den dog ikke
helt beslaglægge hans opmerksomhet. Rundt omkring
vrimlet det av folk, og disse avvandt ham øiensynlig
endnu mere interesse. Unge og gamle var paa benene,
like fra «gamle far Taft» i sin brune strikkede nathue,
og næsten bøiet dobbelt av ælde, men seig og varig
allikevel, til den aller mindste lille unge med kraake-
hætte paa det vaggende hode. Alle tok de sig vel iagt
for at blande sig med metodisterne paa jordet eller gjøre
noget som kunde tyde paa, at de var kommen for at høre
«denne læsersken». De vilde bare se hvad som nu var
paafærde. Mændene hadde hovedsagelig samlet sig om-
kring smien; men tro nu ikke, at de stod der i en klynge.
Det gjør bønderne her aldrig. En fortrolig hvisken er
ukjendt blandt dem. En ret bonde vender ryggen til
den han taler til, kaster spørsmaalet bak over skulderen
som om det var hans mening at gaa fra svaret, og fjerner
sig altid et par skridt paa det mest spændende punkt av
samtalen. Altsaa var der ingen tætpakket skare foran"
smien, og Chad Cranage hadde uhindret udsigt fra sin,
egen smiedør, der han stod lænet op til dørposten med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
