Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - II. Opbyggelsesmøtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
So
øine. Det var snarere som om de utgjød kjærlighet
end gjorde iagttagelser. De hadde dette klare, smeltende
uttryk som vidner om et sind, der har meget at gi og
ikke spør saa meget om de ydre ting. Hun løftet
venstre haand op mot den nedgaaende sol. Det løvrige
træ beskyttet hende mot dens straaler, men i denne
dæmpede belysning kom der et eget liv over hendes
fine ansigtsfarve, likesom blomster der faar noget sær-
egent ved sig i aftenens matte lys. Ansigtet var litet
og avlangt og av en egen gjennemsigtig blekhet; under-
ansigtet egformet ovalt, munden fyldig, men fast, næse-
borene fine, panden lav og like, omrammet av rødlig
haar som var delt i midten, strammet bak ørerne og
dækket av en liten tyls kvækerkappe. Øienbrynene
som var av samme farve som haaret, var fuldstændig
horisontale og fast tegnet, og øienhaarene — skjønt
ikke mørkere — lange og fyldige. Intet var avjasket
eller ufuldkomment. Det var et av disse ansigter som
bringer en til at tænke paa hvite blomster med et stænk
av farve paa de rene blade. Øinene hadde ingen sær-
Skilt skjønhet uten den som laa i uttrykket; dette var
saa ærlig, saa alvorlig og kjærlig, at al spot og vrede
absolut maatte falde for dette blik. Joshua Rann be-
gyndte at hoste som om han klarede sin strupe for at
komme til ny forstaaelse av sig selv, og Chad Cranage
løftet paa sin skind-kallot og klødde sig i hodet, mens
Wiry Ben undredes paa, hvorledes i alverden Seth Bede
kunde faa mot til at gjøre kur til hende.
«En yndig skabning,» sa den fremmede til sig selv,
«men naturen har visselig ikke bestemt hende til præ-
dikant.»
Kanske var han av dem som tror, at naturen sitter
inde med teaterrekvisitter og til lettelse for psykologien
og kunsten utstyrer de forskjellige rollehavende saa der
ingen feiltagelse kan opstaa. Men Dinah begyndte
at tale:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
