Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - II. Opbyggelsesmøtet - III. Efter prækenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GE
synden; at være fyldt av kjærlighet til enhver skabning;
at være sikker paa at alt vil føre til det gode: ikke
oprøre sig mot smerten, fordi vi vet den er Faderens
vilje; at vite, at intet, intet kan skille os fra Gud, som
elsker os, nei ikke om hele jorden brændte op og van-
dene styrtet ind over os — ti han fylder vor sjæl med
fred og glæde, fordi vi er sikker paa, at han er hellig,
retfærdig og god.
Kjære venner, ta imot hans re Gjør det.
Han byr eder Hen Det er det glade budskap Jesus
kom for at præke for de fattige. Det er ikke som med
- denne verdens rikdomme, hvor den som faar altid maa
ta fra en anden. Gud er uten ende og det er kjærlighet
ogsaa :
«Nok for dig og nok for mig,
nok, ja nok evindelig».»
Dinah hadde talt mindst en time, og det var som
om solnedgangen og aftenfreden la en egen høitidelighet
over hendes slutningsord. Den fremmede hadde fulgt
hendes præken som om det var utviklingen av et drama
— ti saaledes fængsler enhver oprigtig og ukunstlet vel-
talenhet, som lar en se ind i talerens sind og det drama,
som der bevæger sig — og nu vendte han sin hest og
red bort, mens Dinah sa: «La os synge litt, kjære
venner». Og længe fulgtes han paa vei av metodisternes
salmesang, som sænket og hævet sig i denne forunder-
lige blanding av jubel og sorg, som er saa eiendom-
melig for disse salmer.
Kapitel III.
Efter prækenen.
Ikke fuldt en time efter møtet fulgte Seth Bede
Dinah ned over Stien, som langs marker og grønne akre
førte fra landsbyen til forpaktergaarden. Dinah hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
