Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - IV. Hjemmet og dets sorger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lg
hans gamle mor. Og tænke sig til, at han kunde faat
Mary Burge hvad dag han vilde — det har Dolly sagt
mig mere end een gang — hvis det ikke var fordi han
hadde forgapet sig i dette ting, som ikke er til mere
nytte end blommen paa bakken. Og han som er saa
vel lært i boken og kan sætte op slike store regne-
stykker, og endda skjønner han ikke bedre.»
«Men mor, du vet at vi kan aldrig fæste vor kjær-
lighet efter hvad andre vil. Ingen uten Gud kan styre
menneskenes hjerter. Jeg kunde nok selv ha ønsket,
at Adam hadde gjort et andet valg, men jeg kunde
aldrig bebreide ham det, han ikke selv kan for. Og
jeg er slet ikke saa sikker paa at han ikke forsøker at
vinde over det. Men det er noget han ikke rigtig
taaler at en snakker til ham om, og jeg kan bare be
til Gud, at han vil veilede og velsigne ham.»
«Ja, du er altid saa færdig til at be, du, men jeg
ser ikke at du faar saa meget igjen for al din being.
Du kommer nok ikke til at tjene dobbelt dagløn paa
denne side jul. Du blir aldrig halve den mand din
bror er, for alt det du er metodist og hører til
prækerne.»
«Der er nok meget sandt i det, du sier der, mor,»
svarte Seth mildt. «Adam staar langt over mig, og
aldrig kan jeg gjøre for ham, hvad han har gjort for
mig. Gud fordeler gaverne som han ser tjenligst for
hver især. Men du maa ikke tænke saa ringe om bøn-
nen, mor. Bønnen bringer nok ikke penger, men den
bringer det som ikke kan kjøbes for penger — kraft
til at holde sig fra synden og føie sig under Guds vilje,
hvad han saa sender. Hvis du vilde be Gud om at
hjælpe dig, og hvis du vilde stole paa hans godhet,
vilde du ikke være saa beklemt og urolig.»
«Urolig? Jo urolig, det har jeg ret til at være.
En kan da se paa dig, hvad det vil si aldrig at være
urolig. Du gir pengene bort, som du selv tjener, og
siden du aldrig er urolig, saa lægger du dig heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
