- Project Runeberg -  Adam Bede /
50

(1910) [MARC] Author: George Eliot Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - IV. Hjemmet og dets sorger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NE E

bygning var faldt ned og man hadde sagt ham, at dette
var en Guds dom, vilde han svaret: «Kan nok være,
men taket var galt avstivet, ellers vilde det ikke gaat
slik.» Allikevel trodde han paa drømme og varsler, og
til sin dødsdag dæmpet han stemmen litt naar han talte
om slaget av pilevaanden paa døren. Jeg fortæller dette
som han fortalte det og gjør intet forsøk paa at for-
klare det paa en naturlig maate. I vor iver for at for-
klare saadanne ting ødelægger vi ofte den sympati som
forstaar.
| Kisten maatte gjøres færdig, og i sit arbeide hadde
han det bedste middel mot spøkelsesfrygten. I de næste
ti minutter gik hans hammer saa flittig, at den nok
kunde overdøve enhver anden lyd, om der var nogen.
En pause opstod imidlertid da han brugte sin tomme-
stok, og atter hørtes rappet, og atter hylte Gyp. Adam
var i samme nu borte ved døren, men atter var alt stille,
og stjernerne belyste intet uten det dugvaate græs.
Adam sendte sin far en urolig tanke, men i de
sidste aar var han aldrig kommet hjem fra Treddlestone
efter at det var blit mørkt, og der var al grund til at
tro at han nu sov rusen ut i «Den Væltede Vogn».
Desuten var det pinlige billede av faren saa fuldstændig
uadskillelig fra hans hele fremtidsperspektiv, at det var
som om han ikke hadde andet at frygte for hans ved-
kommende end en stadig nedgang. Den næste tanke
som faldt ham ind, bragte ham til hurtig at ta sine sko
av og liste sig ovenpaa. Men der hørtes regelmæssige
aandedrag baade fra hans mors og Seths værelse.
Adam gik da ned og begyndte at arbeide igjen.
«Nu lukker jeg ikke op oftere,» sa han til sig selv.
«Det nytter jo ikke at se ut for at faa se en lyd.
Kanske er der en verden over os, som vi ikke kan se,
og kanske er øret finere end øiet og fanger en lyd derfra.
nu og da; somme tror, de faar et lite glimt av den ogsaa.
stundimellem, men det er for det meste slike, hvis øine
ikke er dem til saa stor nytte forresten. Jeg for min.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 02:51:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adambede/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free